Matthieu 8
1 Et quand il fut descendu de la montagne, de grandes troupes le suivirent.
Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2 Et voici, un lépreux vint et se prosterna devant lui, en lui disant: Seigneur, si tu veux, tu peux me rendre net.
Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
3 Et Jésus étendant la main, le toucha, en disant: je le veux, sois net; et incontinent sa lèpre fut guérie.
Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
4 Puis Jésus lui dit: prends garde de ne le dire à personne; mais va, et te montre au Sacrificateur, et offre le don que Moïse a ordonné, afin que cela leur serve de témoignage.
Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
5 Et quand Jésus fut entré dans Capernaüm, un Centenier vint à lui, le priant,
Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
6 Et disant: Seigneur, mon serviteur est paralytique dans ma maison, et il souffre extrêmement.
„Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
7 Jésus lui dit: j'irai, et je le guérirai.
Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
8 Mais le Centenier lui répondit: Seigneur, je ne suis pas digne que tu entres sous mon toit; mais dis seulement la parole, et mon serviteur sera guéri.
Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
9 Car moi-même qui suis un homme [constitué] sous la puissance [d'autrui], j'ai sous moi des gens de guerre, et je dis à l'un: va, et il va; et à un autre: viens, et il vient; et à mon serviteur: fais cela, et il le fait.
Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
10 Ce que Jésus ayant entendu, il s'en étonna, et dit à ceux qui le suivaient: en vérité, je vous dis que je n'ai pas trouvé, même en Israël, une si grande foi.
Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
11 Mais je vous dis que plusieurs viendront d'Orient et d'Occident, et seront à table dans le Royaume des cieux, avec Abraham, Isaac et Jacob.
Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12 Et les enfants du Royaume seront jetés dans les ténèbres de dehors, où il y aura des pleurs et des grincements de dents.
Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
13 Alors Jésus dit au Centenier: va, et qu'il te soit fait selon que tu as cru. Et à l'heure même son serviteur fut guéri.
Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
14 Puis Jésus étant venu dans la maison de Pierre, vit la belle-mère de [Pierre] qui était au lit, et qui avait la fièvre.
Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
15 Et lui ayant touché la main, la fièvre la quitta; puis elle se leva, et les servit.
Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
16 Et le soir étant venu, on lui présenta plusieurs démoniaques, desquels il chassa par sa parole les esprits [malins], et guérit tous ceux qui se portaient mal.
Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17 Afin que fût accompli ce dont il avait été parlé par Esaïe le Prophète, en disant: il a pris nos langueurs, et a porté nos maladies.
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
18 Or Jésus voyant autour de lui de grandes troupes, commanda de passer à l'autre rivage.
Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
19 Et un Scribe s'approchant, lui dit: Maître, je te suivrai partout où tu iras.
Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
20 Et Jésus lui dit: les renards ont des tanières, et les oiseaux du ciel ont des nids; mais le Fils de l'homme n'a pas où il puisse reposer sa tête.
Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
21 Puis un autre de ses Disciples lui dit: Seigneur, permets-moi d'aller premièrement ensevelir mon père.
Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
22 Et Jésus lui dit: suis-moi, et laisse les morts ensevelir leurs morts.
Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
23 Et quand il fut entré dans la nacelle, ses Disciples le suivirent.
Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24 Et voici, il s'éleva sur la mer une si grande tempête que la nacelle était couverte de flots; et Jésus dormait.
Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25 Et ses Disciples vinrent, et l'éveillèrent, en lui disant: Seigneur, sauve-nous, nous périssons!
Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
26 Et il leur dit: pourquoi avez-vous peur, gens de petite foi? Alors s'étant levé il parla fortement aux vents et à la mer, et il se fit un grand calme.
Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27 Et les gens [qui étaient là] s'en étonnèrent, et dirent: qui est celui-ci que les vents même et la mer lui obéissent?
Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
28 Et quand il fut passé à l'autre côté, dans le pays des Gergéséniens, deux démoniaques étant sortis des sépulcres le vinrent rencontrer, et [ils étaient] si dangereux que personne ne pouvait passer par ce chemin-là.
Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29 Et voici, ils s'écrièrent, en disant: qu'y a-t-il entre nous et toi, Jésus Fils de Dieu? Es-tu venu ici nous tourmenter avant le temps?
Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
30 Or il y avait un peu loin d'eux un grand troupeau de pourceaux qui paissait.
Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
31 Et les démons le priaient, en disant: si tu nous jettes dehors, permets-nous de nous en aller dans ce troupeau de pourceaux.
Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
32 Et il leur dit: allez. Et eux étant sortis s'en allèrent dans le troupeau de pourceaux; et voilà, tout ce troupeau de pourceaux se précipita dans la mer, et ils moururent dans les eaux.
Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
33 Et ceux qui les gardaient s'enfuirent; et étant venus dans la ville, ils racontèrent toutes ces choses, et ce qui était arrivé aux démoniaques.
Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
34 Et voilà, toute la ville alla au-devant de Jésus, et l'ayant vu, ils le prièrent de se retirer de leur pays.
Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
