Matthieu 21
1 Or quand ils furent près de Jérusalem, et qu'ils furent venus à Bethphagé au mont des oliviers, Jésus envoya alors deux Disciples,
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 En leur disant: allez à ce village qui est vis-à-vis de vous, et d'abord vous trouverez une ânesse attachée, et son poulain avec elle; détachez-les, et amenez-les-moi.
„Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Et si quelqu'un vous dit quelque chose, vous direz que le Seigneur en a besoin; et aussitôt il les laissera aller.
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
4 Or tout cela se fit afin que fût accompli ce dont il avait été parlé par le Prophète, en disant:
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 Dites à la fille de Sion: voici, ton Roi vient à toi, débonnaire, et monté sur une ânesse, et sur le poulain d'une ânesse.
„Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
6 Les Disciples donc s'en allèrent, et firent ce que Jésus leur avait ordonné.
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Et ils amenèrent l'ânesse et l'ânon, et mirent leurs vêtements dessus, et ils l'y firent asseoir.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8 Alors de grandes troupes étendirent leurs vêtements par le chemin, et les autres coupaient des rameaux des arbres, et les étendaient par le chemin.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
9 Et les troupes qui allaient devant, et celles qui suivaient, criaient, en disant: Hosanna! au Fils de David, béni soit celui qui vient au Nom du Seigneur; Hosanna dans les lieux très-hauts!
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
10 Et quand il fut entré dans Jérusalem, toute la ville fut émue, disant: qui est celui-ci?
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
11 Et les troupes disaient: c'est Jésus le Prophète, qui est de Nazareth en Galilée.
Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
12 Et Jésus entra dans le Temple de Dieu, et chassa dehors tous ceux qui vendaient et qui achetaient dans le Temple, et renversa les tables des changeurs, et les sièges de ceux qui vendaient des pigeons;
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Et il leur dit: il est écrit: ma Maison sera appelée une Maison de prière, mais vous en avez fait une caverne de voleurs.
Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
14 Alors des aveugles et des boiteux vinrent à lui dans le Temple, et il les guérit.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Mais quand les principaux Sacrificateurs et les Scribes eurent vu les merveilles qu'il avait faites, et les enfants criant dans le Temple, et disant: Hosanna au Fils de David! ils en furent indignés.
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
16 Et ils lui dirent: entends-tu ce que ceux-ci disent; et Jésus leur dit: oui; mais n'avez-vous jamais lu [ces paroles]: tu as mis le comble à ta louange par la bouche des enfants, et de ceux qui tettent?
„Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
17 Et les ayant laissés, il sortit de la ville, pour s'en aller à Béthanie, et il y passa la nuit.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Or le matin, comme il retournait à la ville, il eut faim.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
19 Et voyant un figuier qui était sur le chemin, il s'en approcha, mais il n'y trouva que des feuilles; et il lui dit: qu'aucun fruit ne naisse plus de toi jamais: et incontinent le figuier sécha. (aiōn g165)
Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
20 Ce que les Disciples ayant vu ils en furent étonnés, disant: comment est-ce que le figuier est devenu sec en un instant?
Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
21 Et Jésus répondant leur dit: en vérité je vous dis, que si vous avez la foi, et que vous ne doutiez point, non seulement vous ferez ce qui a été fait au figuier, mais même si vous dites à cette montagne: quitte ta place, et te jette dans la mer, cela se fera.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Et quoi que vous demandiez en priant [Dieu] si vous croyez, vous le recevrez.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
23 Puis quand il fut venu au Temple, les principaux Sacrificateurs et les Anciens du peuple vinrent à lui, comme il enseignait, et lui dirent: par quelle autorité fais-tu ces choses; et qui est-ce qui t'a donné cette autorité?
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
24 Jésus répondant leur dit: je vous interrogerai aussi d'une chose, et si vous me la dites, je vous dirai aussi par quelle autorité je fais ces choses.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Le Baptême de Jean d'où était-il? Du ciel, ou des hommes? Or ils disputaient en eux-mêmes, en disant: si nous disons: du ciel, il nous dira: pourquoi donc ne l'avez-vous point cru?
Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Et si nous disons: des hommes, nous craignons les troupes: car tous tiennent Jean pour un Prophète.
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
27 Alors ils répondirent à Jésus, en disant: nous ne savons. Et il leur dit: je ne vous dirai point aussi par quelle autorité je fais ces choses.
Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Mais que vous semble? Un homme avait deux fils, et venant au premier, il lui dit: mon fils, va-t'en, et travaille aujourd'hui dans ma vigne.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
29 Lequel répondant, dit: je n'y veux point aller; mais après s'étant repenti, il y alla.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 Puis il vint à l'autre, et lui dit la même chose; et celui-ci répondit, et dit: j'y vais, Seigneur; mais il n'y alla point.
Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Lequel des deux fit la volonté du père? ils lui répondirent: le premier. Et Jésus leur dit: en vérité je vous dis, que les péagers et les femmes de mauvaise vie vous devancent au Royaume de Dieu.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
32 Car Jean est venu à vous par la voie de la justice, et vous ne l'avez point cru; mais les péagers et les femmes débauchées l'ont cru; et vous, ayant vu cela, ne vous êtes point repentis ensuite pour le croire.
Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
33 Ecoutez une autre similitude: il y avait un père de famille qui planta une vigne, et l'environna d'une haie, et y creusa un pressoir, et y bâtit une tour; puis il la loua à des vignerons, et s'en alla dehors.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
34 Et la saison des fruits étant proche, il envoya ses serviteurs aux vignerons, pour en recevoir les fruits.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
35 Mais les vignerons ayant pris ses serviteurs, fouettèrent l'un, tuèrent l'autre, et en assommèrent un autre de pierres.
Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 Il envoya encore d'autres serviteurs en plus grand nombre que les premiers, et ils leur en firent de même.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37 Enfin, il envoya vers eux son [propre] fils, en disant: ils auront du respect pour mon fils.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 Mais quand les vignerons virent le fils, ils dirent entre eux: celui-ci est l'héritier; venez, tuons-le, et saisissons-nous de son héritage.
Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
39 L'ayant donc pris, ils le jetèrent hors de la vigne, et le tuèrent.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
40 Quand donc le Seigneur de la vigne sera venu, que fera-t-il à ces vignerons?
Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
41 Ils lui dirent: il les fera périr malheureusement comme des méchants, et louera sa vigne à d'autres vignerons, qui lui en rendront les fruits en leur saison.
De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
42 Et Jésus leur dit: n'avez-vous jamais lu dans les Ecritures: la pierre que ceux qui bâtissent ont rejetée, est devenue la maîtresse pierre du coin; ceci a été fait par le Seigneur, et c'est une chose merveilleuse devant nos yeux.
Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 C'est pourquoi je vous dis, que le Royaume de Dieu vous sera ôté, et il sera donné à une nation qui en rapportera les fruits.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 Or celui qui tombera sur cette pierre en sera brisé; et elle écrasera celui sur qui elle tombera.
Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
45 Et quand les principaux Sacrificateurs et les Pharisiens eurent entendu ces similitudes, ils connurent qu'il parlait d'eux.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Et ils cherchaient à se saisir de lui, mais ils craignirent les troupes, parce qu'on le tenait pour un Prophète.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
