Marc 3
1 Puis il entra encore dans la Synagogue, et il y avait là un homme qui avait une main sèche.
Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
2 Et ils l'observaient, pour voir s'il le guérirait le [jour du] Sabbat, afin de l'accuser.
Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
3 Et [Jésus] dit à l'homme qui avait la main sèche: lève-toi, et [te place] là au milieu.
Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
4 Puis il leur dit: est-il permis de faire du bien [les jours] de Sabbat, ou de faire du mal? de sauver une personne, ou de la tuer? mais ils se turent.
Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
5 Alors les regardant de tous côtés avec indignation, et étant tout ensemble affligé de l'endurcissement de leur cœur, il dit à cet homme: étends ta main; et il l'étendit; et sa main fut rendue saine comme l'autre.
Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
6 Alors les Pharisiens étant sortis, ils consultèrent contre lui avec les Hérodiens, comment ils feraient pour le perdre.
Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
7 Mais Jésus se retira avec ses Disciples vers la mer, et une grande multitude le suivit de Galilée, et de Judée, et de Jérusalem, et d'Idumée, et de delà le Jourdain.
Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
8 Et ceux des environs de Tyr et de Sidon, ayant entendu les grandes choses qu'il faisait, vinrent vers lui en grand nombre.
og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 Et il dit à ses Disciples, qu'une petite nacelle ne bougeât point de là pour le servir, à cause des troupes, afin qu'elles ne le pressassent point.
Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10 Car il en avait guéri beaucoup, de sorte que tous ceux qui étaient affligés de quelque fléau, se jetaient sur lui, pour le toucher.
Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
11 Et les esprits immondes, quand ils le voyaient, se prosternaient devant lui, et s'écriaient, en disant: tu es le Fils de Dieu.
Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
12 Mais il leur défendait avec de grandes menaces de le faire connaître.
Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
13 Puis il monta sur une montagne, et appela ceux qu'il voulut, et ils vinrent à lui.
Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14 Et il en ordonna douze pour être avec lui, et pour les envoyer prêcher;
Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15 Et afin qu'ils eussent la puissance de guérir les maladies, et de chasser les démons hors [des possédés].
og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
16 [Et ce sont ici les noms de ces douze], Simon qu'il surnomma Pierre.
Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17 Et Jacques fils de Zébédée, et Jean, frère de Jacques, auxquels il donna le nom de Boanergès, qui veut dire, fils de tonnerre.
fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18 Et André, et Philippe, et Barthélemy, et Matthieu, et Thomas, et Jacques [fils] d'Alphée, et Thaddée, et Simon le Cananéen,
og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 Et Judas Iscariot, qui même le trahit.
og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20 Puis ils vinrent en la maison, et il s'y assembla encore une si grande multitude, qu'ils ne pouvaient pas même prendre leur repas.
Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
21 Et quand ses parents eurent entendu cela, ils sortirent pour se saisir de lui; car ils disaient qu'il était hors du sens.
Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
22 Et les Scribes qui étaient descendus de Jérusalem, disaient: Il a Béelzébul, et il chasse les démons par le prince des démons.
Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
23 Mais [Jésus] les ayant appelés, leur dit par des similitudes: comment Satan peut-il chasser Satan dehors?
Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24 Car si un Royaume est divisé contre soi-même, ce Royaume-là ne peut point subsister.
Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
25 Et si une maison est divisée contre elle-même, cette maison-là ne peut point subsister.
Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
26 Si donc Satan s'élève contre lui-même, et est divisé, il ne peut point se soutenir, mais il tend à sa fin.
Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
27 Nul ne peut entrer dans la maison d'un homme fort, et piller son bien, si auparavant il n'a lié l'homme fort; mais alors il pillera sa maison.
Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
28 En vérité je vous dis, que toutes sortes de péchés seront pardonnés aux enfants des hommes, et aussi [toutes sortes] de blasphèmes par lesquels ils auront blasphémé;
Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
30 Or c'était parce qu'ils disaient: il est possédé d'un esprit immonde.
De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
31 Sur cela ses frères et sa mère arrivèrent là, et se tenant dehors ils l'envoyèrent appeler; et la multitude était assise autour de lui.
Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32 Et on lui dit: voilà ta mère et tes frères là dehors, qui te demandent.
Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
33 Mais il leur répondit, en disant: qui est ma mère, et qui sont mes frères?
Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
34 Et après avoir regardé de tous côtés ceux qui étaient assis autour de lui, il dit: voici ma mère et mes frères.
Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
35 Car quiconque fera la volonté de Dieu, celui-là est mon frère, et ma sœur, et ma mère.
Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
