Luc 14

1 Il arriva aussi que [Jésus] étant entré un jour de Sabbat dans la maison d'un des principaux des Pharisiens, pour prendre son repas, ils l'observaient.

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.

2 Et voici, un homme hydropique était là devant lui.

Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

3 Et Jésus prenant la parole, parla aux Docteurs de la Loi, et aux Pharisiens, disant: est-il permis de guérir au jour du Sabbat?

Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟

4 Et ils ne dirent mot. Alors ayant pris [le malade], il le guérit, et le renvoya.

Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.

5 Puis s'adressant à eux, il leur dit: qui sera celui d'entre vous, qui ayant un âne ou un bœuf lequel vienne à tomber dans un puits, ne l'en retire aussitôt le jour du Sabbat?

Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟

6 Et ils ne pouvaient répliquer à ces choses.

Og de kunde ikke give Svar derpaa.

7 Il proposait aussi aux conviés une similitude, prenant garde comment ils choisissaient les premières places à table, et il leur disait:

Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

8 Quand tu seras convié par quelqu'un à des noces, ne te mets point à table à la première place, de peur qu'il n'arrive qu'un plus honorable que toi soit aussi convié;

„Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,

9 Et que celui qui vous aura convié, ne vienne, et ne te dise: donne ta place à celui-ci; et qu'alors tu ne commences avec honte de te mettre à la dernière place.

og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

10 Mais quand tu seras convié, va, et te mets à la dernière place, afin que quand celui qui t'a convié viendra, il te dise: mon ami, monte plus haut; et alors cela te tournera à honneur devant tous ceux qui seront à table avec toi.

Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

11 Car quiconque s'élève, sera abaissé; et quiconque s'abaisse, sera élevé.

Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟

12 Il disait aussi à celui qui l'avait convié: quand tu fais un dîner ou un souper, n'invite point tes amis, ni tes frères, ni tes parents, ni tes riches voisins; de peur qu'ils ne te convient à leur tour, et que la pareille ne te soit rendue.

Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.

13 Mais quand tu feras un festin, convie les pauvres, les impotents, les boiteux et les aveugles;

Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

14 Et tu seras bienheureux de ce qu'ils n'ont pas de quoi te rendre la pareille; car la pareille te sera rendue en la résurrection des justes.

Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟

15 Et un de ceux qui étaient à table, ayant entendu ces paroles, lui dit: bienheureux sera celui qui mangera du pain dans le Royaume de Dieu.

Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟

16 Et [Jésus] dit: un homme fit un grand souper, et y convia beaucoup de gens.

Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.

17 Et à l'heure du souper il envoya son serviteur pour dire aux conviés: venez, car tout est déjà prêt.

Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

18 Mais ils commencèrent tous unanimement à s'excuser. Le premier lui dit: j'ai acheté un héritage, et il me faut nécessairement partir pour l'aller voir; je te prie, tiens-moi pour excusé.

Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 Un autre dit: j'ai acheté cinq couples de bœufs, et je m'en vais les éprouver; je te prie, tiens-moi pour excusé.

Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

20 Et un autre dit: j'ai épousé une femme, c'est pourquoi je n'y puis aller.

Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21 Ainsi le serviteur s'en retourna, et rapporta ces choses à son maître. Alors le père de famille tout en colère, dit à son serviteur: va-t'en promptement dans les places et dans les rues de la ville, et amène ici les pauvres, et les impotents, et les boiteux et les aveugles.

Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

22 Puis le serviteur dit: Maître, il a été fait ainsi que tu as commandé, et il y a encore de la place.

Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

23 Et le maître dit au serviteur: va dans les chemins et le long des haies, et [ceux que tu trouveras], contrains-les d'entrer, afin que ma maison soit remplie.

Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 Car je vous dis qu'aucun de ces hommes qui avaient été conviés ne goûtera de mon souper.

Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟

25 Or de grandes troupes allaient avec lui; et lui se tournant leur dit:

Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 Si quelqu'un vient vers moi, et ne hait pas son père et sa mère, et sa femme et ses enfants, et ses frères, et ses sœurs, et même sa propre vie, il ne peut être mon disciple.

„Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

27 Et quiconque ne porte sa croix, et ne vient après moi, il ne peut être mon disciple.

Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

28 Mais qui est celui d'entre vous, qui voulant bâtir une tour, ne s'asseye premièrement, et ne calcule la dépense pour voir s'il a de quoi l'achever?

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 De peur qu'après en avoir jeté le fondement, et n'ayant pu achever, tous ceux qui le verront ne commencent à se moquer de lui;

for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

30 En disant: cet homme a commencé à bâtir, et il n'a pu achever.

Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Ou, qui est le Roi qui parte pour donner bataille à un autre Roi, qui premièrement ne s'asseye, et ne consulte s'il pourra avec dix mille [hommes] aller à la rencontre de celui qui vient contre lui avec vingt mille?

Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

32 Autrement, il lui envoie une ambassade, pendant qu'il est encore loin, et demande la paix.

Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

33 Ainsi donc chacun de vous qui ne renonce pas à tout ce qu'il a, ne peut être mon disciple.

Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

34 Le sel est bon; mais si le sel devient insipide, avec quoi le salera-t-on?

Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?

35 Il n'est propre ni pour la terre, ni pour le fumier; [mais] on le jette dehors. Qui a des oreilles pour ouïr, qu'il entende!

Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟