Job 9
1 Mais Job répondit, et dit:
Men Job svarede og sagde:
2 Certainement je sais que cela est ainsi; et comment l'homme [mortel] se justifierait-il devant le [Dieu] Fort?
Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
3 Si [Dieu] veut plaider avec lui, de mille articles il ne saurait lui répondre sur un seul.
Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
4 [Dieu] est sage de cœur, et puissant en force. Qui est-ce qui s'est opposé à lui, et s'en est bien trouvé?
Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
5 Il transporte les montagnes, et quand il les renverse en sa fureur, elles n'en connaissent rien.
han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
6 Il remue la terre de sa place, et ses piliers sont ébranlés.
han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
7 Il parle au soleil, et le soleil ne se lève point; et c'est lui qui tient les étoiles sous son cachet.
han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
8 C'est lui seul qui étend les cieux; qui marche sur les hauteurs de la mer;
han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
9 Qui a fait le chariot, et l'Orion, et la Poussinière, et les signes qui sont au fond du Midi;
han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
10 Qui fait des choses si grandes qu'on ne les peut sonder; et tant de choses merveilleuses, qu'on ne les peut compter.
han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
11 Voici, il passera près de moi, et je ne le verrai point; et il repassera, et je ne l'apercevrai point.
Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
12 Voilà, s'il ravit, qui le lui fera rendre? et qui est-ce qui lui dira: Que fais-tu?
Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
13 Dieu ne retire point sa colère, et les hommes superbes qui viennent au secours, sont abattus sous lui.
Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
14 Combien moins lui répondrais-je, moi et arrangerais-je mes paroles contre lui?
Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
15 Moi, je ne lui répondrai point, quand même je serais juste, [mais] je demanderai grâce à mon juge.
Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
16 Si je l'invoque, et qu'il me réponde, [encore] ne croirai-je point qu'il ait écouté ma voix.
Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
17 Car il m'a écrasé du milieu d'un tourbillon, et il a ajouté plaie sur plaie, sans que je l'aie mérité.
Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
18 Il ne me permet point de reprendre haleine, mais il me remplit d'amertumes.
Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
19 S'il est question de savoir qui est le plus fort; voilà, il est fort; et [s'il est question d'aller] en justice, qui est-ce qui m'y fera comparaître?
Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
20 Si je me justifie, ma propre bouche me condamnera; [si je me fais] parfait, il me convaincra d'être coupable.
Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
21 Quand je serais parfait, je ne me soucierais pas de vivre, je dédaignerais la vie.
Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
22 Tout revient à un; c'est pourquoi j'ai dit qu'il consume l'homme juste et le méchant.
Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
23 [Au moins] si le fléau [dont il frappe] faisait mourir tout aussitôt; [mais] il se rit de l'épreuve des innocents.
Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
24 [C'est par lui que] la terre est livrée entre les mains du méchant; c'est lui qui couvre la face des juges de la [terre]; et si ce n'est pas lui, qui est-ce donc?
Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
25 Or mes jours ont été plus vite qu'un courrier; ils s'en sont fuis, et n'ont point vu de bien.
Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
26 Ils ont passé [comme] des barques de poste; comme un aigle qui vole après la proie.
De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
27 Si je dis: J'oublierai ma plainte, je renoncerai à ma colère, je me fortifierai;
Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
28 Je suis épouvanté de tous mes tourments. Je sais que tu ne me jugeras point innocent.
da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
29 Je serai [trouvé] méchant; pourquoi travaillerais-je en vain?
Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
30 Si je me lave dans de l'eau de neige, et que je nettoie mes mains dans la pureté,
Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
31 Alors tu me plongeras dans un fossé, et mes vêtements m'auront en horreur.
da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
32 Car il n'est pas comme moi un homme, pour que je lui réponde, [et] que nous allions ensemble en jugement.
Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
33 [Mais] il n'y a personne qui prît connaissance de la cause qui serait entre nous, [et] qui mît la main sur nous deux.
Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
34 Qu'il ôte [donc] sa verge de dessus moi, et que la frayeur que j'ai de lui ne me trouble plus.
Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 Je parlerai, et je ne le craindrai point; mais dans l'état où je suis je ne suis point à moi-même.
Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
