< Job 16 >
1 Mais Job répondit, et dit:
Da svarede Job og sagde:
2 J'ai souvent entendu de pareils discours; vous [êtes] tous des consolateurs fâcheux.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 N'y aura-t-il point de fin à des paroles légères comme le vent, et de quoi te fais-tu fort pour répliquer ainsi?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Parlerais-je comme vous faites, si vous étiez en ma place; amasserais-je des paroles contre vous, ou branlerais-je ma tête contre vous?
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Je vous fortifierais par mes discours, et le mouvement de mes lèvres soulagerait [votre douleur].
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 Si je parle, ma douleur n'en sera point soulagée; et si je me tais, qu'en aurai-je moins?
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Certes, il m'a maintenant accablé; tu as désolé toute ma troupe;
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Tu m'as tout couvert de rides, qui sont un témoignage [des maux que je souffre]; et il s'est élevé en moi une maigreur qui en rend aussi témoignage sur mon visage.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Sa fureur [m']a déchiré, il s'est déclaré mon ennemi, il grince les dents sur moi, et étant devenu mon ennemi il étincelle des yeux contre moi.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 Ils ouvrent leur bouche contre moi, ils me donnent des soufflets sur la joue pour me faire outrage, ils s'amassent ensemble contre moi.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 Le [Dieu] Fort m'a renfermé chez l'injuste, il m'a fait tomber entre les mains des méchants.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 J'étais en repos, et il m'a écrasé; il m'a saisi au collet, et m'a brisé, et il s'est fait de moi une bute.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Ses archers m'ont environné, il me perce les reins, et ne m'épargne point; il répand mon fiel par terre.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 Il m'a brisé en me faisant plaie sur plaie, il a couru sur moi comme un homme puissant.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 J'ai cousu un sac sur ma peau, et j'ai terni ma gloire dans la poussière.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Mon visage est couvert de boue à force de pleurer, et une ombre de mort est sur mes paupières;
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 Quoiqu'il n'y ait point d'iniquité en mes mains, et que ma prière soit pure.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 Ô terre! ne cache point le sang répandu par moi; et qu'il n'y ait point de lieu pour mon cri.
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Mais maintenant voilà, mon témoin est aux cieux, mon témoin est dans les lieux hauts.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Mes amis sont des harangueurs; mais mon œil fond en larmes devant Dieu.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 Ô si l'homme raisonnait avec Dieu comme un homme avec son intime ami!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Car les années de mon compte vont [finir], et j'entre dans un sentier d'où je ne reviendrai plus.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.