Job 10

1 Mon âme est ennuyée de ma vie; je m'abandonnerai à ma plainte, je parlerai dans l'amertume de mon âme.

Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

2 Je dirai à Dieu: Ne me condamne point; montre-moi pourquoi tu plaides contre moi?

Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!

3 Te plais-tu à m'opprimer, et à dédaigner l'ouvrage de tes mains, et à bénir les desseins des méchants?

Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?

4 As-tu des yeux de chair? vois-tu comme voit un homme [mortel]?

Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?

5 Tes jours sont-ils comme les jours de l'homme [mortel?] tes années sont-elles comme les jours de l'homme?

Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,

6 Que tu recherches mon iniquité, et que tu t'informes de mon péché!

saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,

7 Tu sais que je n'ai point commis de crime, et qu'il n'y a personne qui me délivre de ta main.

da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?

8 Tes mains m'ont formé, et elles ont rangé toutes les parties de mon corps; et tu me détruirais!

Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!

9 Souviens-toi, je te prie, que tu m'as formé comme de la boue, et que tu me feras retourner en poudre.

Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!

10 Ne m'as-tu pas coulé comme du lait? et ne m'as-tu pas fait cailler comme un fromage?

Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?

11 Tu m'as revêtu de peau et de chair, et tu m'as composé d'os et de nerfs.

Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?

12 Tu m'as donné la vie, et tu as usé de miséricorde envers moi, et [par] tes soins continuels tu as gardé mon esprit.

du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.

13 Et cependant tu gardais ces choses en ton cœur; mais je connais que cela était par-devers toi.

Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:

14 Si j'ai péché, tu m'as aussi remarqué; et tu ne m'as point tenu quitte de mon iniquité.

Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.

15 Si j'ai fait méchamment, malheur à moi! si j'ai été juste, je n'en lève pas la tête plus haut. Je suis rempli d'ignominie; mais regarde mon affliction.

Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.

16 Elle va en augmentant; tu chasses après moi, comme un grand lion, et tu y reviens; tu te montres merveilleux contre moi.

Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;

17 Tu renouvelles tes témoins contre moi, et ton indignation augmente contre moi. De nouvelles troupes toutes fraîches [viennent] contre moi.

du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.

18 Et pourquoi m'as-tu tiré de la matrice? que n'y suis-je expiré, afin qu'aucun œil ne m'eût vu!

Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!

19 Et que j'eusse été comme n'ayant jamais été, et que j'eusse été porté du ventre [de ma mère] au sépulcre!

Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.

20 Mes jours ne sont-ils pas en petit nombre? Cesse donc et te retire de moi, et [permets] que je me renforce un peu.

Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,

21 Avant que j'aille au lieu d'où je ne reviendrai plus; en la terre de ténèbres, et de l'ombre de la mort;

før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

22 Terre d'une grande obscurité, comme [étant] les ténèbres de l'ombre de la mort, où il n'y a aucun ordre, et où rien ne luit que des ténèbres.

et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.