Isaïe 5

1 Je chanterai maintenant pour mon ami le Cantique de mon Bien-aimé, touchant sa vigne. Mon ami avait une vigne en un coteau d'un lieu gras.

Jeg vil synge om min elskelige, min elskedes Sang om hans Vingaard. Min elskelige havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.

2 Et il l'environna d'une haie, et en ôta les pierres, et la planta de ceps exquis; il bâtit aussi une tour au milieu d'elle, et y tailla une cuve; or il s'attendait qu'elle produirait des raisins, mais elle a produit des grappes sauvages.

Og han gravede den og kastede Stenene af den og beplantede den med ædle Vinkviste, byggede og et Taarn midt derudi og udhuggede ogsaa en Vinperse derudi, og han ventede, at den skulde bære gode Druer, men den bar vilde Druer.

3 Maintenant donc vous habitants de Jérusalem, et vous hommes de Juda, jugez, je vous prie, entre moi et ma vigne.

Og nu, I Jerusalems Indbyggere og Judas Mænd! dømmer dog imellem mig og min Vingaard!

4 Qu'y avait-il plus à faire à ma vigne que je ne lui aie fait? pourquoi ai-je attendu qu'elle produisît des raisins, et elle a produit des grappes sauvages?

Hvad mere kunde der gøres ved min Vingaard, som jeg ikke har gjort ved den? hvi ventede jeg, at den skulde bære gode Druer, og den bar vilde Druer?

5 Maintenant donc que je vous fasse entendre, je vous prie, ce que je m'en vais faire à ma vigne: J'ôterai sa haie, et elle sera broutée; je romprai sa cloison, et elle sera foulée.

Og nu vil jeg give eder til Kende, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Jeg vil borttage dens Gærde, og den skal afædes, jeg vil sønderrive dens Gærde, og den skal nedtrædes.

6 Et je la réduirai en désert, elle ne sera plus taillée ni fossoyée, et les ronces et les épines y croîtront; et je commanderai aux nuées qu'elles ne fassent plus tomber de pluie sur elle.

Og jeg vil lægge den øde, den skal ikke beskæres, ej heller hakkes, men der skal opvokse Torne og Tidsler; og jeg vil forbyde Skyerne at lade Regn falde paa den.

7 Or la maison d'Israël est la vigne de l'Eternel des armées, et les hommes de Juda [sont] la plante en laquelle il prenait plaisir; il en a attendu la droiture, et voici le saccagement; la justice, et voici la clameur.

Thi den Herre Zebaoths Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd ere hans Lysts Plantning; og han ventede Lovlighed, men se, der blev Lovløshed, Retfærd, men se, der blev Voldsfærd!

8 Malheur à ceux qui joignent maison à maison, et qui approchent un champ de l'autre, jusques à ce qu'il n'y ait plus d'espace, et que vous vous rendiez seuls habitants du pays.

Ve dem, som lægge det ene Hus til det andet, føje den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum tilbage, saa at I alene blive siddende midt i Landet.

9 L'Eternel des armées me fait entendre, [disant]: Si des maisons vastes ne sont réduites en désolation, et si les grandes et les belles [maisons] ne sont sans habitants?

I mine Øren lyder det fra den Herre Zebaoth: Sandelig, de mange Huse skulle vorde ødelagte, de store og gode Huse uden Indbyggere!

10 Même dix journaux de vigne ne feront qu'un Bath, et la semence d'un Homer ne fera qu'un Epha.

Thi en Vingaard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa.

11 Malheur à ceux qui se lèvent de bon matin, qui recherchent la cervoise, qui demeurent jusqu'au soir, et jusqu'à ce que le vin les échauffe.

Ve dem, som staa aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som sidde langt ud paa Aftenen og gløde af Vin!

12 La harpe, la musette, le tambour, la flûte, et le vin sont dans leurs festins; et ils ne regardent point l'œuvre de l'Eternel, et ne voient point l'ouvrage de ses mains.

Og Harper og Psalter, Tromme og Pibe og Vin høre til deres Gæstebud; men de ville ikke se til Herrens Gerning, og de have ikke Syn for hans Hænders Værk.

13 Mon peuple est emmené captif, parce qu'il n'a point eu de connaissance; et les plus honorables d'entr'eux [sont] des pauvres, morts de faim, et leur multitude est asséchée de soif.

Derfor skal mit Folk bortføres, inden det ser sig for, og dets ærede Mænd skulle vorde Hungerens Folk, og dets menige vansmægte af Tørst.

14 C'est pourquoi le sépulcre s'est élargi, et a ouvert sa gueule sans mesure; et sa magnificence y descendra, sa multitude, sa pompe, et ceux qui s'y réjouissent. (Sheol h7585)

Derfor skal Dødsriget udvide sit Svælg og oplade sin Mund umaadeligt, at baade dets ypperlige og dets menige Folk, baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal fare der ned. (Sheol h7585)

15 Ceux du commun seront humiliés, et les personnes de qualité seront abaissées, et les yeux des hautains seront abaissés.

Og Mennesket skal nedbøjes og Manden ydmyges, og de hovmodiges Øjne skulle ydmyges.

16 Et l'Eternel des armées sera haut élevé en jugement, et le [Dieu] Fort, le Saint sera sanctifié dans la justice.

Men den Herre Zebaoth skal staa ophøjet ved Dommen, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.

17 Les agneaux paîtront selon qu'ils seront parqués, et allant d'un lieu à l'autre, ils mangeront les déserts où le bétail devenait gras.

Da skulle Lammene gaa paa Græs, som var Marken deres egen, og fremmede skulle fortære de riges øde Marker.

18 Malheur à ceux qui tirent l'iniquité avec des câbles de vanité; et le péché, comme avec des cordages de chariot;

Ve dem, som drage Misgerningen fremad med Løgnens Snorer og Synden med Vognreb;

19 Qui disent; qu'il se hâte, et qu'il fasse venir son œuvre bientôt, afin que [nous le] voyions; et que le conseil du Saint d'Israël s'avance, et qu'il vienne; et nous saurons [ce que c'est].

dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!

20 Malheur à ceux qui appellent le mal, bien, et le bien, mal; qui font les ténèbres, lumière, et la lumière, ténèbres; qui font l'amer, doux, et le doux, amer.

Ve dem, som sige om det onde, at det er godt, og om det gode, at det er ondt, som gøre Mørke til Lys og Lys til Mørke, som gøre bittert til sødt og sødt til bittert!

21 Malheur à ceux qui sont sages à leurs yeux, et intelligents en se considérant eux-mêmes.

Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker!

22 Malheur à ceux qui sont puissants à boire le vin, et vaillants à avaler la cervoise;

Ve dem, som ere vældige til at drikke Vin og dygtige Mænd til at blande stærk Drik!

23 Qui justifient le méchant pour des présents, et qui ôtent à chacun des justes sa justice.

dem, som for Gaves Skyld dømme en ugudelig at have Ret og fravende de retfærdige deres Ret!

24 C'est pourquoi comme le flambeau de feu consume le chaume, et la flamme consume la balle, [ils seront ainsi consumés]; leur racine sera comme la pourriture, et leur fleur sera détruite comme la poussière, parce qu'ils ont rebuté la Loi de l'Eternel des armées, et rejeté par mépris la parole du Saint d'Israël.

Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.

25 C'est pourquoi la colère de l'Eternel s'est embrasée contre son peuple, et il a étendu sa main sur lui, et l'a frappé; et les montagnes en ont croulé, et leurs corps morts ont été mis en pièces au milieu des rues. Malgré tout cela il n'a point fait cesser sa colère, mais sa main est encore étendue.

Derfor er Herrens Vrede optændt imod hans Folk, og han udrækker sin Haand over det og slaar det, saa at Bjergene bæve, og deres døde Kroppe ligge som Skarn midt paa Gader. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig, men hans Haand er endnu udrakt.

26 Et il élèvera l'enseigne vers les nations éloignées, et sifflera à chacune d'elles depuis les bouts de la terre; et voici chacune viendra promptement et légèrement.

Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, som komme langvejs fra, og lokke dem hid fra Jordens Ende; og se, de skulle komme hastelig og let,

27 Il n'y aura pas un d'eux qui soit las, ni qui bronche, ni qui sommeille, ni qui dorme, et la ceinture de leurs reins ne sera point déliée, et la courroie de leur soulier ne sera point rompue.

Der er ingen træt eller skrøbelig iblandt dem, ingen slumrer eller sover, Bæltet om deres Lænder løsnes ikke, og ingens Skotvinge sønderrives.

28 Leurs flèches seront aiguës, et tous leurs arcs tendus; les cornes des pieds de leurs chevaux seront tout comme autant de cailloux, et les roues de leurs [chariots] comme un tourbillon.

Deres Pile ere skærpede, og alle deres Buer ere spændte; deres Hestehove agtes som Flint og deres Hjul som en Hvirvelvind.

29 Leur rugissement sera comme celui du vieux lion, ils rugiront comme des lionceaux; ils bruiront, et raviront la proie; ils l'emporteront, et il n'y aura personne qui la leur ôte.

Deres Brøl er som Løvindens, og de brøle som de unge Løver, og de brumme og gribe Rov og bortføre det, og der er ingen, som redder.

30 En ce temps-là on mènera un bruit sur lui, semblable au bruit de la mer, et il regardera vers la terre, mais voici [il y aura] des ténèbres, et la calamité [viendra avec] la lumière; il y aura des ténèbres au ciel sur elle.

Og de skulle bruse ind over dem paa denne Dag, som naar Havet bruser; og skuer man til Landet, da se, der er Trængsels Mørke, og Lyset er formørket af de tykke Skyer.