Psaumes 89
1 Cantique d’Éthan, l’Ezrachite. Je chanterai toujours les bontés de l’Éternel; Ma bouche fera connaître à jamais ta fidélité.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 Car je dis: La bonté a des fondements éternels; Tu établis ta fidélité dans les cieux.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 J’ai fait alliance avec mon élu; Voici ce que j’ai juré à David, mon serviteur:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 J’affermirai ta postérité pour toujours, Et j’établirai ton trône à perpétuité. (Pause)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Les cieux célèbrent tes merveilles, ô Éternel! Et ta fidélité dans l’assemblée des saints.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Car qui, dans le ciel, peut se comparer à l’Éternel? Qui est semblable à toi parmi les fils de Dieu?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 Dieu est terrible dans la grande assemblée des saints, Il est redoutable pour tous ceux qui l’entourent.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Éternel, Dieu des armées! Qui est comme toi puissant, ô Éternel? Ta fidélité t’environne.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Tu domptes l’orgueil de la mer; Quand ses flots se soulèvent, tu les apaises.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Tu écrasas l’Égypte comme un cadavre, Tu dispersas tes ennemis par la puissance de ton bras.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 C’est à toi qu’appartiennent les cieux et la terre, C’est toi qui as fondé le monde et ce qu’il renferme.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Tu as créé le nord et le midi; Le Thabor et l’Hermon se réjouissent à ton nom.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Ton bras est puissant, Ta main forte, ta droite élevée.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 La justice et l’équité sont la base de ton trône. La bonté et la fidélité sont devant ta face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Heureux le peuple qui connaît le son de la trompette; Il marche à la clarté de ta face, ô Éternel!
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 Il se réjouit sans cesse de ton nom, Et il se glorifie de ta justice.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Car tu es la gloire de sa puissance; C’est ta faveur qui relève notre force.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 Car l’Éternel est notre bouclier, Le Saint d’Israël est notre roi.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Alors tu parlas dans une vision à ton bien-aimé, Et tu dis: J’ai prêté mon secours à un héros, J’ai élevé du milieu du peuple un jeune homme;
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 J’ai trouvé David, mon serviteur, Je l’ai oint de mon huile sainte.
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 Ma main le soutiendra, Et mon bras le fortifiera.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 L’ennemi ne le surprendra pas, Et le méchant ne l’opprimera point;
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 J’écraserai devant lui ses adversaires, Et je frapperai ceux qui le haïssent.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Ma fidélité et ma bonté seront avec lui, Et sa force s’élèvera par mon nom.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Je mettrai sa main sur la mer, Et sa droite sur les fleuves.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 Lui, il m’invoquera: Tu es mon père, Mon Dieu et le rocher de mon salut!
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Et moi, je ferai de lui le premier-né, Le plus élevé des rois de la terre.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Je lui conserverai toujours ma bonté, Et mon alliance lui sera fidèle;
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Je rendrai sa postérité éternelle, Et son trône comme les jours des cieux.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Si ses fils abandonnent ma loi Et ne marchent pas selon ses ordonnances,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 S’ils violent mes préceptes Et n’observent pas mes commandements,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Je punirai de la verge leurs transgressions, Et par des coups leurs iniquités;
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Mais je ne lui retirerai point ma bonté Et je ne trahirai pas ma fidélité,
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 Je ne violerai point mon alliance Et je ne changerai pas ce qui est sorti de mes lèvres.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 J’ai juré une fois par ma sainteté: Mentirai-je à David?
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Sa postérité subsistera toujours; Son trône sera devant moi comme le soleil,
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 Comme la lune il aura une éternelle durée. Le témoin qui est dans le ciel est fidèle. (Pause)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Et pourtant, tu as rejeté, tu as repoussé! Tu t’es irrité contre ton oint!
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Tu as dédaigné l’alliance avec ton serviteur; Tu as abattu, profané sa couronne.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Tu as détruit toutes ses murailles, Tu as mis en ruines ses forteresses.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Tous les passants le dépouillent; Il est un objet d’opprobre pour ses voisins.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Tu as élevé la droite de ses adversaires, Tu as réjoui tous ses ennemis;
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Tu as fait reculer le tranchant de son glaive, Et tu ne l’as pas soutenu dans le combat.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Tu as mis un terme à sa splendeur, Et tu as jeté son trône à terre;
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Tu as abrégé les jours de sa jeunesse, Tu l’as couvert de honte. (Pause)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Jusques à quand, Éternel! Te cacheras-tu sans cesse, Et ta fureur s’embrasera-t-elle comme le feu?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Rappelle-toi ce qu’est la durée de ma vie, Et pour quel néant tu as créé tous les fils de l’homme.
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Y a-t-il un homme qui puisse vivre et ne pas voir la mort, Qui puisse sauver son âme du séjour des morts? (Pause) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Où sont, Seigneur! Tes bontés premières, Que tu juras à David dans ta fidélité?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Souviens-toi, Seigneur! De l’opprobre de tes serviteurs, Souviens-toi que je porte en mon sein tous les peuples nombreux;
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Souviens-toi des outrages de tes ennemis, ô Éternel! De leurs outrages contre les pas de ton oint.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Béni soit à jamais l’Éternel! Amen! Amen!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
