Psaumes 88
1 Cantique. Psaume des fils de Koré. Au chef des chantres. Pour chanter sur la flûte. Cantique d’Héman, l’Ezrachite. Éternel, Dieu de mon salut! Je crie jour et nuit devant toi.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Que ma prière parvienne en ta présence! Prête l’oreille à mes supplications!
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 Je suis mis au rang de ceux qui descendent dans la fosse, Je suis comme un homme qui n’a plus de force.
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 Je suis étendu parmi les morts, Semblable à ceux qui sont tués et couchés dans le sépulcre, A ceux dont tu n’as plus le souvenir, Et qui sont séparés de ta main.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Tu m’as jeté dans une fosse profonde, Dans les ténèbres, dans les abîmes.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Ta fureur s’appesantit sur moi, Et tu m’accables de tous tes flots. (Pause)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Tu as éloigné de moi mes amis, Tu m’as rendu pour eux un objet d’horreur; Je suis enfermé et je ne puis sortir.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Mes yeux se consument dans la souffrance; Je t’invoque tous les jours, ô Éternel! J’étends vers toi les mains.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Est-ce pour les morts que tu fais des miracles? Les morts se lèvent-ils pour te louer? (Pause)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Parle-t-on de ta bonté dans le sépulcre, De ta fidélité dans l’abîme?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Tes prodiges sont-ils connus dans les ténèbres, Et ta justice dans la terre de l’oubli?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 O Éternel! J’implore ton secours, Et le matin ma prière s’élève à toi.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Pourquoi, Éternel, repousses-tu mon âme? Pourquoi me caches-tu ta face?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 Je suis malheureux et moribond dès ma jeunesse, Je suis chargé de tes terreurs, je suis troublé.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Tes fureurs passent sur moi, Tes terreurs m’anéantissent;
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 Elles m’environnent tout le jour comme des eaux, Elles m’enveloppent toutes à la fois.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Tu as éloigné de moi amis et compagnons; Mes intimes ont disparu.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
