Psaumes 81
1 Au chef des chantres. Sur la guitthith. D’Asaph. Chantez avec allégresse à Dieu, notre force! Poussez des cris de joie vers le Dieu de Jacob!
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Entonnez des cantiques, faites résonner le tambourin, La harpe mélodieuse et le luth!
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Sonnez de la trompette à la nouvelle lune, A la pleine lune, au jour de notre fête!
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Car c’est une loi pour Israël, Une ordonnance du Dieu de Jacob.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Il en fit un statut pour Joseph, Quand il marcha contre le pays d’Égypte… J’entends une voix qui m’est inconnue:
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 J’ai déchargé son épaule du fardeau, Et ses mains ont lâché la corbeille.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Tu as crié dans la détresse, et je t’ai délivré; Je t’ai répondu dans la retraite du tonnerre; Je t’ai éprouvé près des eaux de Meriba. (Pause)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Écoute, mon peuple! Et je t’avertirai; Israël, puisses-tu m’écouter!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Qu’il n’y ait au milieu de toi point de dieu étranger! Ne te prosterne pas devant des dieux étrangers!
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Je suis l’Éternel, ton Dieu, qui t’ai fait monter du pays d’Égypte; Ouvre ta bouche, et je la remplirai.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Mais mon peuple n’a point écouté ma voix, Israël ne m’a point obéi.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Alors je les ai livrés aux penchants de leur cœur, Et ils ont suivi leurs propres conseils.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Oh! Si mon peuple m’écoutait, Si Israël marchait dans mes voies!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 En un instant je confondrais leurs ennemis, Je tournerais ma main contre leurs adversaires;
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Ceux qui haïssent l’Éternel le flatteraient, Et le bonheur d’Israël durerait toujours;
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Je le nourrirais du meilleur froment, Et je le rassasierais du miel du rocher.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
