Psaumes 80
1 Au chef des chantres. Sur les lis lyriques. D’Asaph. Psaume. Prête l’oreille, berger d’Israël, Toi qui conduis Joseph comme un troupeau! Parais dans ta splendeur, Toi qui es assis sur les chérubins!
Til Sangmesteren; til „Lillierne”; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Devant Éphraïm, Benjamin et Manassé, réveille ta force, Et viens à notre secours!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 O Dieu, relève-nous! Fais briller ta face, et nous serons sauvés!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Éternel, Dieu des armées! Jusques à quand t’irriteras-tu contre la prière de ton peuple?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Tu les nourris d’un pain de larmes. Tu les abreuves de larmes à pleine mesure.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Tu fais de nous un objet de discorde pour nos voisins, Et nos ennemis se raillent de nous.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Dieu des armées, relève-nous! Fais briller ta face, et nous serons sauvés!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Tu avais arraché de l’Égypte une vigne; Tu as chassé des nations, et tu l’as plantée.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Tu as fait place devant elle: Elle a jeté des racines et rempli la terre;
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Les montagnes étaient couvertes de son ombre, Et ses rameaux étaient comme des cèdres de Dieu;
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Elle étendait ses branches jusqu’à la mer, Et ses rejetons jusqu’au fleuve.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Pourquoi as-tu rompu ses clôtures, En sorte que tous les passants la dépouillent?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Le sanglier de la forêt la ronge, Et les bêtes des champs en font leur pâture.
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Dieu des armées, reviens donc! Regarde du haut des cieux, et vois! Considère cette vigne!
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 Protège ce que ta droite a planté, Et le fils que tu t’es choisi!…
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 Elle est brûlée par le feu, elle est coupée! Ils périssent devant ta face menaçante.
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Que ta main soit sur l’homme de ta droite, Sur le fils de l’homme que tu t’es choisi!
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Et nous ne nous éloignerons plus de toi. Fais-nous revivre, et nous invoquerons ton nom.
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Éternel, Dieu des armées, relève-nous! Fais briller ta face, et nous serons sauvés!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
