Psaumes 77

1 Au chef des chantres. D’après Jeduthun. Psaume d’Asaph. Ma voix s’élève à Dieu, et je crie; Ma voix s’élève à Dieu, et il m’écoutera.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 Au jour de ma détresse, je cherche le Seigneur; La nuit, mes mains sont étendues sans se lasser; Mon âme refuse toute consolation.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Je me souviens de Dieu, et je gémis; Je médite, et mon esprit est abattu. (Pause)

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Tu tiens mes paupières en éveil; Et, dans mon trouble, je ne puis parler.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Je pense aux jours anciens, Aux années d’autrefois.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 Je pense à mes cantiques pendant la nuit, Je fais des réflexions au-dedans de mon cœur, Et mon esprit médite.

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 Le Seigneur rejettera-t-il pour toujours? Ne sera-t-il plus favorable?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 Sa bonté est-elle à jamais épuisée? Sa parole est-elle anéantie pour l’éternité?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 Dieu a-t-il oublié d’avoir compassion? A-t-il, dans sa colère, retiré sa miséricorde? (Pause)

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Je dis: Ce qui fait ma souffrance, C’est que la droite du Très-Haut n’est plus la même…

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 Je rappellerai les œuvres de l’Éternel, Car je me souviens de tes merveilles d’autrefois;

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 Je parlerai de toutes tes œuvres, Je raconterai tes hauts faits.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 O Dieu! Tes voies sont saintes; Quel dieu est grand comme Dieu?

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Tu es le Dieu qui fait des prodiges; Tu as manifesté parmi les peuples ta puissance.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Par ton bras tu as délivré ton peuple, Les fils de Jacob et de Joseph. (Pause)

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Les eaux t’ont vu, ô Dieu! Les eaux t’ont vu, elles ont tremblé; Les abîmes se sont émus.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Les nuages versèrent de l’eau par torrents, Le tonnerre retentit dans les nues, Et tes flèches volèrent de toutes parts.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 Ton tonnerre éclata dans le tourbillon, Les éclairs illuminèrent le monde; La terre s’émut et trembla.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 Tu te frayas un chemin par la mer, Un sentier par les grandes eaux, Et tes traces ne furent plus reconnues.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Tu as conduit ton peuple comme un troupeau, Par la main de Moïse et d’Aaron.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.