< Psaumes 73 >

1 Psaume d’Asaph. Oui, Dieu est bon pour Israël, Pour ceux qui ont le cœur pur.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Toutefois, mon pied allait fléchir, Mes pas étaient sur le point de glisser;
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Car je portais envie aux insensés, En voyant le bonheur des méchants.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 Rien ne les tourmente jusqu’à leur mort, Et leur corps est chargé d’embonpoint;
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Ils n’ont aucune part aux souffrances humaines, Ils ne sont point frappés comme le reste des hommes.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Aussi l’orgueil leur sert de collier, La violence est le vêtement qui les enveloppe;
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 L’iniquité sort de leurs entrailles, Les pensées de leur cœur se font jour.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Ils raillent, et parlent méchamment d’opprimer; Ils profèrent des discours hautains,
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Ils élèvent leur bouche jusqu’aux cieux, Et leur langue se promène sur la terre.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Voilà pourquoi son peuple se tourne de leur côté, Il avale l’eau abondamment,
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 Et il dit: Comment Dieu saurait-il, Comment le Très-Haut connaîtrait-il?
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Ainsi sont les méchants: Toujours heureux, ils accroissent leurs richesses.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 C’est donc en vain que j’ai purifié mon cœur, Et que j’ai lavé mes mains dans l’innocence:
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Chaque jour je suis frappé, Tous les matins mon châtiment est là.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Si je disais: Je veux parler comme eux, Voici, je trahirais la race de tes enfants.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 Quand j’ai réfléchi là-dessus pour m’éclairer, La difficulté fut grande à mes yeux,
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Jusqu’à ce que j’eusse pénétré dans les sanctuaires de Dieu, Et que j’eusse pris garde au sort final des méchants.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Oui, tu les places sur des voies glissantes, Tu les fais tomber et les mets en ruines.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Eh quoi! En un instant les voilà détruits! Ils sont enlevés, anéantis par une fin soudaine!
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 Comme un songe au réveil, Seigneur, à ton réveil, tu repousses leur image.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Lorsque mon cœur s’aigrissait, Et que je me sentais percé dans les entrailles,
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 J’étais stupide et sans intelligence, J’étais à ton égard comme les bêtes.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Cependant je suis toujours avec toi, Tu m’as saisi la main droite;
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Tu me conduiras par ton conseil, Puis tu me recevras dans la gloire.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Quel autre ai-je au ciel que toi! Et sur la terre je ne prends plaisir qu’en toi.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 Ma chair et mon cœur peuvent se consumer: Dieu sera toujours le rocher de mon cœur et mon partage.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Car voici, ceux qui s’éloignent de toi périssent; Tu anéantis tous ceux qui te sont infidèles.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 Pour moi, m’approcher de Dieu, c’est mon bien: Je place mon refuge dans le Seigneur, l’Éternel, Afin de raconter toutes tes œuvres.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Psaumes 73 >