Psaumes 71

1 Éternel! je cherche en toi mon refuge: Que jamais je ne sois confondu!

Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

2 Dans ta justice, sauve-moi et délivre-moi! Incline vers moi ton oreille, et secours-moi!

Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

3 Sois pour moi un rocher qui me serve d’asile, Où je puisse toujours me retirer! Tu as résolu de me sauver, Car tu es mon rocher et ma forteresse.

Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

4 Mon Dieu, délivre-moi de la main du méchant, De la main de l’homme inique et violent!

Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

5 Car tu es mon espérance, Seigneur Éternel! En toi je me confie dès ma jeunesse.

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

6 Dès le ventre de ma mère je m’appuie sur toi; C’est toi qui m’as fait sortir du sein maternel; Tu es sans cesse l’objet de mes louanges.

Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

7 Je suis pour plusieurs comme un prodige, Et toi, tu es mon puissant refuge.

Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

8 Que ma bouche soit remplie de tes louanges, Que chaque jour elle te glorifie!

Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

9 Ne me rejette pas au temps de la vieillesse; Quand mes forces s’en vont, ne m’abandonne pas!

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

10 Car mes ennemis parlent de moi, Et ceux qui guettent ma vie se consultent entre eux,

Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

11 Disant: Dieu l’abandonne; Poursuivez, saisissez-le; il n’y a personne pour le délivrer.

sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

12 O Dieu, ne t’éloigne pas de moi! Mon Dieu, viens en hâte à mon secours!

Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

13 Qu’ils soient confus, anéantis, ceux qui en veulent à ma vie! Qu’ils soient couverts de honte et d’opprobre, ceux qui cherchent ma perte!

Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

14 Et moi, j’espérerai toujours, Je te louerai de plus en plus.

Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

15 Ma bouche publiera ta justice, ton salut, chaque jour, Car j’ignore quelles en sont les bornes.

Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

16 Je dirai tes œuvres puissantes, Seigneur Éternel! Je rappellerai ta justice, la tienne seule.

Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

17 O Dieu! Tu m’as instruit dès ma jeunesse, Et jusqu’à présent j’annonce tes merveilles.

Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

18 Ne m’abandonne pas, ô Dieu! Même dans la blanche vieillesse, Afin que j’annonce ta force à la génération présente, Ta puissance à la génération future!

Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

19 Ta justice, ô Dieu! Atteint jusqu’au ciel; Tu as accompli de grandes choses: ô Dieu! Qui est semblable à toi?

Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

20 Tu nous as fait éprouver bien des détresses et des malheurs; Mais tu nous redonneras la vie, Tu nous feras remonter des abîmes de la terre.

Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

21 Relève ma grandeur, Console-moi de nouveau!

Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

22 Et je te louerai au son du luth, je chanterai ta fidélité, mon Dieu, Je te célébrerai avec la harpe, Saint d’Israël!

Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

23 En te célébrant, j’aurai la joie sur les lèvres, La joie dans mon âme que tu as délivrée;

Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

24 Ma langue chaque jour publiera ta justice, Car ceux qui cherchent ma perte sont honteux et confus.

Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.