Psaumes 7
1 Complainte de David. Chantée à l’Éternel, au sujet de Cusch, Benjamite. Éternel, mon Dieu! Je cherche en toi mon refuge; Sauve-moi de tous mes persécuteurs, et délivre-moi,
(En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af benjaminitten Kusj' ord.) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
2 Afin qu’ils ne me déchirent pas, comme un lion Qui dévore sans que personne vienne au secours.
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
3 Éternel, mon Dieu! Si j’ai fait cela, S’il y a de l’iniquité dans mes mains,
HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
4 Si j’ai rendu le mal à celui qui était paisible envers moi, Si j’ai dépouillé celui qui m’opprimait sans cause,
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
5 Que l’ennemi me poursuive et m’atteigne, Qu’il foule à terre ma vie, Et qu’il couche ma gloire dans la poussière! (Pause)
så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
6 Lève-toi, ô Éternel! Dans ta colère, Lève-toi contre la fureur de mes adversaires, Réveille-toi pour me secourir, ordonne un jugement!
HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
7 Que l’assemblée des peuples t’environne! Monte au-dessus d’elle vers les lieux élevés!
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
8 L’Éternel juge les peuples: Rends-moi justice, ô Éternel! Selon mon droit et selon mon innocence!
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
9 Mets un terme à la malice des méchants, Et affermis le juste, Toi qui sondes les cœurs et les reins, Dieu juste!
På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
10 Mon bouclier est en Dieu, Qui sauve ceux dont le cœur est droit.
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
11 Dieu est un juste juge, Dieu s’irrite en tout temps.
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
12 Si le méchant ne se convertit pas, il aiguise son glaive, Il bande son arc, et il vise;
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
13 Il dirige sur lui des traits meurtriers, Il rend ses flèches brûlantes.
men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
14 Voici, le méchant prépare le mal, Il conçoit l’iniquité, et il enfante le néant.
Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
15 Il ouvre une fosse, il la creuse, Et il tombe dans la fosse qu’il a faite.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
16 Son iniquité retombe sur sa tête, Et sa violence redescend sur son front.
Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
17 Je louerai l’Éternel à cause de sa justice, Je chanterai le nom de l’Éternel, du Très-Haut.
Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
