Psaumes 7
1 Complainte de David. Chantée à l’Éternel, au sujet de Cusch, Benjamite. Éternel, mon Dieu! Je cherche en toi mon refuge; Sauve-moi de tous mes persécuteurs, et délivre-moi,
En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus's Ord.
2 Afin qu’ils ne me déchirent pas, comme un lion Qui dévore sans que personne vienne au secours.
Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
3 Éternel, mon Dieu! Si j’ai fait cela, S’il y a de l’iniquité dans mes mains,
at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder.
4 Si j’ai rendu le mal à celui qui était paisible envers moi, Si j’ai dépouillé celui qui m’opprimait sans cause,
Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;
5 Que l’ennemi me poursuive et m’atteigne, Qu’il foule à terre ma vie, Et qu’il couche ma gloire dans la poussière! (Pause)
dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, — og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag —;
6 Lève-toi, ô Éternel! Dans ta colère, Lève-toi contre la fureur de mes adversaires, Réveille-toi pour me secourir, ordonne un jugement!
saa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! (Sela)
7 Que l’assemblée des peuples t’environne! Monte au-dessus d’elle vers les lieux élevés!
Staa op, Herre! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret.
8 L’Éternel juge les peuples: Rends-moi justice, ô Éternel! Selon mon droit et selon mon innocence!
Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje!
9 Mets un terme à la malice des méchants, Et affermis le juste, Toi qui sondes les cœurs et les reins, Dieu juste!
Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig.
10 Mon bouclier est en Dieu, Qui sauve ceux dont le cœur est droit.
Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!
11 Dieu est un juste juge, Dieu s’irrite en tout temps.
Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet.
12 Si le méchant ne se convertit pas, il aiguise son glaive, Il bande son arc, et il vise;
Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
13 Il dirige sur lui des traits meurtriers, Il rend ses flèches brûlantes.
Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den;
14 Voici, le méchant prépare le mal, Il conçoit l’iniquité, et il enfante le néant.
og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende.
15 Il ouvre une fosse, il la creuse, Et il tombe dans la fosse qu’il a faite.
Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn.
16 Son iniquité retombe sur sa tête, Et sa violence redescend sur son front.
Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gør.
17 Je louerai l’Éternel à cause de sa justice, Je chanterai le nom de l’Éternel, du Très-Haut.
Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse. Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn.
