< Psaumes 66 >

1 Au chef des chantres. Cantique. Psaume. Poussez vers Dieu des cris de joie, Vous tous, habitants de la terre!
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Chantez la gloire de son nom, Célébrez sa gloire par vos louanges!
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Dites à Dieu: Que tes œuvres sont redoutables! A cause de la grandeur de ta force, tes ennemis te flattent.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 Toute la terre se prosterne devant toi et chante en ton honneur; Elle chante ton nom. (Pause)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Venez et contemplez les œuvres de Dieu! Il est redoutable quand il agit sur les fils de l’homme.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 Il changea la mer en une terre sèche, On traversa le fleuve à pied: Alors nous nous réjouîmes en lui.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Il domine éternellement par sa puissance, Ses yeux observent les nations: Que les rebelles ne s’élèvent pas! (Pause)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Peuples, bénissez notre Dieu, Faites retentir sa louange!
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Il a conservé la vie à notre âme, Et il n’a pas permis que notre pied chancelât.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 Car tu nous as éprouvés, ô Dieu! Tu nous as fait passer au creuset comme l’argent.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Tu nous as amenés dans le filet, Tu as mis sur nos reins un pesant fardeau,
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Tu as fait monter des hommes sur nos têtes; Nous avons passé par le feu et par l’eau. Mais tu nous en as tirés pour nous donner l’abondance.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 J’irai dans ta maison avec des holocaustes, J’accomplirai mes vœux envers toi:
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 Pour eux mes lèvres se sont ouvertes, Et ma bouche les a prononcés dans ma détresse.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Je t’offrirai des brebis grasses en holocauste, Avec la graisse des béliers; Je sacrifierai des brebis avec des boucs. (Pause)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Venez, écoutez, vous tous qui craignez Dieu, et je raconterai Ce qu’il a fait à mon âme.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 J’ai crié à lui de ma bouche, Et la louange a été sur ma langue.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Si j’avais conçu l’iniquité dans mon cœur, Le Seigneur ne m’aurait pas exaucé.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Mais Dieu m’a exaucé, Il a été attentif à la voix de ma prière.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Béni soit Dieu, Qui n’a pas rejeté ma prière, Et qui ne m’a pas retiré sa bonté!
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

< Psaumes 66 >