Psaumes 56

1 Au chef des chantres. Sur “Colombe des térébinthes lointains”. Hymne de David. Lorsque les Philistins le saisirent à Gath. Aie pitié de moi, ô Dieu! Car des hommes me harcèlent; Tout le jour ils me font la guerre, ils me tourmentent.

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

2 Tout le jour mes adversaires me harcèlent; Ils sont nombreux, ils me font la guerre comme des hautains.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

3 Quand je suis dans la crainte, En toi je me confie.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

4 Je me glorifierai en Dieu, en sa parole; Je me confie en Dieu, je ne crains rien: Que peuvent me faire des hommes?

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

5 Sans cesse ils portent atteinte à mes droits, Ils n’ont à mon égard que de mauvaises pensées.

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

6 Ils complotent, ils épient, ils observent mes traces, Parce qu’ils en veulent à ma vie.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

7 C’est par l’iniquité qu’ils espèrent échapper: Dans ta colère, ô Dieu, précipite les peuples!

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

8 Tu comptes les pas de ma vie errante; Recueille mes larmes dans ton outre: Ne sont-elles pas inscrites dans ton livre?

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

9 Mes ennemis reculent, au jour où je crie; Je sais que Dieu est pour moi.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

10 Je me glorifierai en Dieu, en sa parole; Je me glorifierai en l’Éternel, en sa parole;

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

11 Je me confie en Dieu, je ne crains rien: Que peuvent me faire des hommes?

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

12 O Dieu! Je dois accomplir les vœux que je t’ai faits; Je t’offrirai des actions de grâces.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

13 Car tu as délivré mon âme de la mort, Tu as garanti mes pieds de la chute, Afin que je marche devant Dieu, à la lumière des vivants.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.