Psaumes 55

1 Au chef des chantres. Avec instruments à cordes. Cantique de David. O Dieu! Prête l’oreille à ma prière, Et ne te dérobe pas à mes supplications!

Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

2 Écoute-moi, et réponds-moi! J’erre çà et là dans mon chagrin et je m’agite,

Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

3 A cause de la voix de l’ennemi et de l’oppression du méchant; Car ils font tomber sur moi le malheur, Et me poursuivent avec colère.

over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

4 Mon cœur tremble au-dedans de moi, Et les terreurs de la mort me surprennent;

Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

5 La crainte et l’épouvante m’assaillent, Et le frisson m’enveloppe.

Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

6 Je dis: Oh! Si j’avais les ailes de la colombe, Je m’envolerais, et je trouverais le repos;

Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

7 Voici, je fuirais bien loin, J’irais séjourner au désert; (Pause)

Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

8 Je m’échapperais en toute hâte, Plus rapide que le vent impétueux, que la tempête.

Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

9 Réduis à néant, Seigneur, divise leurs langues! Car je vois dans la ville la violence et les querelles;

Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

10 Elles en font jour et nuit le tour sur les murs; L’iniquité et la malice sont dans son sein;

Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

11 La méchanceté est au milieu d’elle, Et la fraude et la tromperie ne quittent point ses places.

Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

12 Ce n’est pas un ennemi qui m’outrage, je le supporterais; Ce n’est pas mon adversaire qui s’élève contre moi, Je me cacherais devant lui.

Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

13 C’est toi, que j’estimais mon égal, Toi, mon confident et mon ami!

men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

14 Ensemble nous vivions dans une douce intimité, Nous allions avec la foule à la maison de Dieu!

vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

15 Que la mort les surprenne, Qu’ils descendent vivants au séjour des morts! Car la méchanceté est dans leur demeure, au milieu d’eux. (Sheol h7585)

Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

16 Et moi, je crie à Dieu, Et l’Éternel me sauvera.

Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

17 Le soir, le matin, et à midi, je soupire et je gémis, Et il entendra ma voix.

Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

18 Il me délivrera de leur approche et me rendra la paix, Car ils sont nombreux contre moi.

Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

19 Dieu entendra, et il les humiliera, Lui qui de toute éternité est assis sur son trône; (Pause) Car il n’y a point en eux de changement, Et ils ne craignent point Dieu.

Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

20 Il porte la main sur ceux qui étaient en paix avec lui, Il viole son alliance;

Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

21 Sa bouche est plus douce que la crème, Mais la guerre est dans son cœur; Ses paroles sont plus onctueuses que l’huile, Mais ce sont des épées nues.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

22 Remets ton sort à l’Éternel, et il te soutiendra, Il ne laissera jamais chanceler le juste.

Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

23 Et toi, ô Dieu! Tu les feras descendre au fond de la fosse; Les hommes de sang et de fraude N’atteindront pas la moitié de leurs jours. C’est en toi que je me confie.

Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.