Psaumes 50
1 Psaume d’Asaph. Dieu, Dieu, l’Éternel, parle, et convoque la terre, Depuis le soleil levant jusqu’au soleil couchant.
En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
2 De Sion, beauté parfaite, Dieu resplendit.
Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
3 Il vient, notre Dieu, il ne reste pas en silence; Devant lui est un feu dévorant, Autour de lui une violente tempête.
Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
4 Il crie vers les cieux en haut, Et vers la terre, pour juger son peuple:
Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
5 Rassemblez-moi mes fidèles, Qui ont fait alliance avec moi par le sacrifice!
„Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
6 Et les cieux publieront sa justice, Car c’est Dieu qui est juge. (Pause)
Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
7 Écoute, mon peuple! Et je parlerai; Israël! Et je t’avertirai. Je suis Dieu, ton Dieu.
Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
8 Ce n’est pas pour tes sacrifices que je te fais des reproches; Tes holocaustes sont constamment devant moi.
Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
9 Je ne prendrai pas de taureau dans ta maison, Ni de bouc dans tes bergeries.
Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
10 Car tous les animaux des forêts sont à moi, Toutes les bêtes des montagnes par milliers;
Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
11 Je connais tous les oiseaux des montagnes, Et tout ce qui se meut dans les champs m’appartient.
Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
12 Si j’avais faim, je ne te le dirais pas, Car le monde est à moi et tout ce qu’il renferme.
Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
13 Est-ce que je mange la chair des taureaux? Est-ce que je bois le sang des boucs?
Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
14 Offre pour sacrifice à Dieu des actions de grâces, Et accomplis tes vœux envers le Très-Haut.
Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
15 Et invoque-moi au jour de la détresse; Je te délivrerai, et tu me glorifieras.
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
16 Et Dieu dit au méchant: Quoi donc! Tu énumères mes lois, Et tu as mon alliance à la bouche,
Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
17 Toi qui hais les avis, Et qui jettes mes paroles derrière toi!
da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
18 Si tu vois un voleur, tu te plais avec lui, Et ta part est avec les adultères.
Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
19 Tu livres ta bouche au mal, Et ta langue est un tissu de tromperies.
Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
20 Tu t’assieds, et tu parles contre ton frère, Tu diffames le fils de ta mère.
Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
21 Voilà ce que tu as fait, et je me suis tu. Tu t’es imaginé que je te ressemblais; Mais je vais te reprendre, et tout mettre sous tes yeux.
Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
22 Prenez-y donc garde, vous qui oubliez Dieu, De peur que je ne déchire, sans que personne délivre.
Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
23 Celui qui offre pour sacrifice des actions de grâces me glorifie, Et à celui qui veille sur sa voie Je ferai voir le salut de Dieu.
Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
