< Psaumes 38 >

1 Psaume de David. Pour souvenir. Éternel! Ne me punis pas dans ta colère, Et ne me châtie pas dans ta fureur.
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 Car tes flèches m’ont atteint, Et ta main s’est appesantie sur moi.
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 Il n’y a rien de sain dans ma chair à cause de ta colère, Il n’y a plus de vigueur dans mes os à cause de mon péché.
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 Car mes iniquités s’élèvent au-dessus de ma tête; Comme un lourd fardeau, elles sont trop pesantes pour moi.
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 Mes plaies sont infectes et purulentes, Par l’effet de ma folie.
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 Je suis courbé, abattu au dernier point; Tout le jour je marche dans la tristesse.
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 Car un mal brûlant dévore mes entrailles, Et il n’y a rien de sain dans ma chair.
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 Je suis sans force, entièrement brisé; Le trouble de mon cœur m’arrache des gémissements.
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Seigneur! Tous mes désirs sont devant toi, Et mes soupirs ne te sont point cachés.
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 Mon cœur est agité, ma force m’abandonne, Et la lumière de mes yeux n’est plus même avec moi.
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 Mes amis et mes connaissances s’éloignent de ma plaie, Et mes proches se tiennent à l’écart.
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 Ceux qui en veulent à ma vie tendent leurs pièges; Ceux qui cherchent mon malheur disent des méchancetés, Et méditent tout le jour des tromperies.
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 Et moi, je suis comme un sourd, je n’entends pas; Je suis comme un muet, qui n’ouvre pas la bouche.
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 Je suis comme un homme qui n’entend pas, Et dans la bouche duquel il n’y a point de réplique.
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 Éternel! C’est en toi que j’espère; Tu répondras, Seigneur, mon Dieu!
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 Car je dis: Ne permets pas qu’ils se réjouissent à mon sujet, Qu’ils s’élèvent contre moi, si mon pied chancelle!
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 Car je suis près de tomber, Et ma douleur est toujours devant moi.
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 Car je reconnais mon iniquité, Je suis dans la crainte à cause de mon péché.
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 Et mes ennemis sont pleins de vie, pleins de force; Ceux qui me haïssent sans cause sont nombreux.
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 Ils me rendent le mal pour le bien; Ils sont mes adversaires, parce que je recherche le bien.
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 Ne m’abandonne pas, Éternel! Mon Dieu, ne t’éloigne pas de moi!
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 Viens en hâte à mon secours, Seigneur, mon salut!
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!

< Psaumes 38 >