Psaumes 37

1 De David. Ne t’irrite pas contre les méchants, N’envie pas ceux qui font le mal.

Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

2 Car ils sont fauchés aussi vite que l’herbe, Et ils se flétrissent comme le gazon vert.

thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

3 Confie-toi en l’Éternel, et pratique le bien; Aie le pays pour demeure et la fidélité pour pâture.

Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

4 Fais de l’Éternel tes délices, Et il te donnera ce que ton cœur désire.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

5 Recommande ton sort à l’Éternel, Mets en lui ta confiance, et il agira.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

6 Il fera paraître ta justice comme la lumière, Et ton droit comme le soleil à son midi.

Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

7 Garde le silence devant l’Éternel, et espère en lui; Ne t’irrite pas contre celui qui réussit dans ses voies, Contre l’homme qui vient à bout de ses mauvais desseins.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

8 Laisse la colère, abandonne la fureur; Ne t’irrite pas, ce serait mal faire.

Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

9 Car les méchants seront retranchés, Et ceux qui espèrent en l’Éternel posséderont le pays.

Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

10 Encore un peu de temps, et le méchant n’est plus; Tu regardes le lieu où il était, et il a disparu.

Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.

11 Les misérables possèdent le pays, Et ils jouissent abondamment de la paix.

Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

12 Le méchant forme des projets contre le juste, Et il grince des dents contre lui.

Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.

13 Le Seigneur se rit du méchant, Car il voit que son jour arrive.

Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

14 Les méchants tirent le glaive, Ils bandent leur arc, Pour faire tomber le malheureux et l’indigent, Pour égorger ceux dont la voie est droite.

De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

15 Leur glaive entre dans leur propre cœur, Et leurs arcs se brisent.

Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

16 Mieux vaut le peu du juste Que l’abondance de beaucoup de méchants;

Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.

17 Car les bras des méchants seront brisés, Mais l’Éternel soutient les justes.

Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

18 L’Éternel connaît les jours des hommes intègres, Et leur héritage dure à jamais.

Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

19 Ils ne sont pas confondus au temps du malheur, Et ils sont rassasiés aux jours de la famine.

De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

20 Mais les méchants périssent, Et les ennemis de l’Éternel, comme les plus beaux pâturages; Ils s’évanouissent, ils s’évanouissent en fumée.

Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.

21 Le méchant emprunte, et il ne rend pas; Le juste est compatissant, et il donne.

En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

22 Car ceux que bénit l’Éternel possèdent le pays, Et ceux qu’il maudit sont retranchés.

Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

23 L’Éternel affermit les pas de l’homme, Et il prend plaisir à sa voie;

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

24 S’il tombe, il n’est pas terrassé, Car l’Éternel lui prend la main.

Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

25 J’ai été jeune, j’ai vieilli; Et je n’ai point vu le juste abandonné, Ni sa postérité mendiant son pain.

Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

26 Toujours il est compatissant, et il prête; Et sa postérité est bénie.

Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

27 Détourne-toi du mal, fais le bien, Et possède à jamais ta demeure.

Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

28 Car l’Éternel aime la justice, Et il n’abandonne pas ses fidèles; Ils sont toujours sous sa garde, Mais la postérité des méchants est retranchée.

Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

29 Les justes posséderont le pays, Et ils y demeureront à jamais.

De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.

30 La bouche du juste annonce la sagesse, Et sa langue proclame la justice.

En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

31 La loi de son Dieu est dans son cœur; Ses pas ne chancellent point.

Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

32 Le méchant épie le juste, Et il cherche à le faire mourir.

En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.

33 L’Éternel ne le laisse pas entre ses mains, Et il ne le condamne pas quand il est en jugement.

Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.

34 Espère en l’Éternel, garde sa voie, Et il t’élèvera pour que tu possèdes le pays; Tu verras les méchants retranchés.

Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

35 J’ai vu le méchant dans toute sa puissance; Il s’étendait comme un arbre verdoyant.

Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

36 Il a passé, et voici, il n’est plus; Je le cherche, et il ne se trouve plus.

Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

37 Observe celui qui est intègre, et regarde celui qui est droit; Car il y a une postérité pour l’homme de paix.

Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.

38 Mais les rebelles sont tous anéantis, La postérité des méchants est retranchée.

Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

39 Le salut des justes vient de l’Éternel; Il est leur protecteur au temps de la détresse.

Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

40 L’Éternel les secourt et les délivre; Il les délivre des méchants et les sauve, Parce qu’ils cherchent en lui leur refuge.

Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.