Psaumes 34
1 De David. Lorsqu’il contrefit l’insensé en présence d’Abimélec, et qu’il s’en alla chassé par lui. Je bénirai l’Éternel en tout temps; Sa louange sera toujours dans ma bouche.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Que mon âme se glorifie en l’Éternel! Que les malheureux écoutent et se réjouissent!
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Exaltez avec moi l’Éternel! Célébrons tous son nom!
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 J’ai cherché l’Éternel, et il m’a répondu; Il m’a délivré de toutes mes frayeurs.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Quand on tourne vers lui les regards, on est rayonnant de joie, Et le visage ne se couvre pas de honte.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Quand un malheureux crie, l’Éternel entend, Et il le sauve de toutes ses détresses.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 L’ange de l’Éternel campe autour de ceux qui le craignent, Et il les arrache au danger.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Sentez et voyez combien l’Éternel est bon! Heureux l’homme qui cherche en lui son refuge!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Craignez l’Éternel, vous ses saints! Car rien ne manque à ceux qui le craignent.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Les lionceaux éprouvent la disette et la faim, Mais ceux qui cherchent l’Éternel ne sont privés d’aucun bien.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Venez, mes fils, écoutez-moi! Je vous enseignerai la crainte de l’Éternel.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Quel est l’homme qui aime la vie, Qui désire la prolonger pour jouir du bonheur?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Préserve ta langue du mal, Et tes lèvres des paroles trompeuses;
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Éloigne-toi du mal, et fais le bien; Recherche et poursuis la paix.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Les yeux de l’Éternel sont sur les justes, Et ses oreilles sont attentives à leurs cris.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 L’Éternel tourne sa face contre les méchants, Pour retrancher de la terre leur souvenir.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Quand les justes crient, l’Éternel entend, Et il les délivre de toutes leurs détresses;
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 L’Éternel est près de ceux qui ont le cœur brisé, Et il sauve ceux qui ont l’esprit dans l’abattement.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Le malheur atteint souvent le juste, Mais l’Éternel l’en délivre toujours.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Il garde tous ses os, Aucun d’eux n’est brisé.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Le malheur tue le méchant, Et les ennemis du juste sont châtiés.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 L’Éternel délivre l’âme de ses serviteurs, Et tous ceux qui l’ont pour refuge échappent au châtiment.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
