Psaumes 3
1 Psaume de David. A l’occasion de sa fuite devant Absalom, son fils. O Éternel, que mes ennemis sont nombreux! Quelle multitude se lève contre moi!
En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Combien qui disent à mon sujet: Plus de salut pour lui auprès de Dieu! (Pause)
Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
3 Mais toi, ô Éternel! Tu es mon bouclier, Tu es ma gloire, et tu relèves ma tête.
Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
4 De ma voix je crie à l’Éternel, Et il me répond de sa montagne sainte. (Pause)
Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
5 Je me couche, et je m’endors; Je me réveille, car l’Éternel est mon soutien.
Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Je ne crains pas les myriades de peuples Qui m’assiègent de toutes parts.
Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 Lève-toi, Éternel! Sauve-moi, mon Dieu! Car tu frappes à la joue tous mes ennemis, Tu brises les dents des méchants.
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
8 Le salut est auprès de l’Éternel: Que ta bénédiction soit sur ton peuple! (Pause)
Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)
