< Psaumes 25 >
1 De David. Éternel! J’élève à toi mon âme.
(Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
2 Mon Dieu! en toi je me confie: que je ne sois pas couvert de honte! Que mes ennemis ne se réjouissent pas à mon sujet!
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Tous ceux qui espèrent en toi ne seront point confondus; Ceux-là seront confondus qui sont infidèles sans cause.
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Éternel! fais-moi connaître tes voies, Enseigne-moi tes sentiers.
Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
5 Conduis-moi dans ta vérité, et instruis-moi; Car tu es le Dieu de mon salut, Tu es toujours mon espérance.
Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6 Éternel! Souviens-toi de ta miséricorde et de ta bonté; Car elles sont éternelles.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7 Ne te souviens pas des fautes de ma jeunesse ni de mes transgressions; Souviens-toi de moi selon ta miséricorde, A cause de ta bonté, ô Éternel!
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 L’Éternel est bon et droit: C’est pourquoi il montre aux pécheurs la voie.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Il conduit les humbles dans la justice, Il enseigne aux humbles sa voie.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Tous les sentiers de l’Éternel sont miséricorde et fidélité, Pour ceux qui gardent son alliance et ses commandements.
Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 C’est à cause de ton nom, ô Éternel! Que tu pardonneras mon iniquité, car elle est grande.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Quel est l’homme qui craint l’Éternel? L’Éternel lui montre la voie qu’il doit choisir.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Son âme reposera dans le bonheur, Et sa postérité possédera le pays.
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14 L’amitié de l’Éternel est pour ceux qui le craignent, Et son alliance leur donne instruction.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Je tourne constamment les yeux vers l’Éternel, Car il fera sortir mes pieds du filet.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Regarde-moi et aie pitié de moi, Car je suis abandonné et malheureux.
Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
17 Les angoisses de mon cœur augmentent; Tire-moi de ma détresse.
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Vois ma misère et ma peine, Et pardonne tous mes péchés.
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Vois combien mes ennemis sont nombreux, Et de quelle haine violente ils me poursuivent.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Garde mon âme et sauve-moi! Que je ne sois pas confus, Quand je cherche auprès de toi mon refuge!
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Que l’innocence et la droiture me protègent, Quand je mets en toi mon espérance!
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
22 O Dieu! Délivre Israël De toutes ses détresses!
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!