Psaumes 22

1 Au chef des chantres. Sur “Biche de l’aurore”. Psaume de David. Mon Dieu! Mon Dieu! Pourquoi m’as-tu abandonné, Et t’éloignes-tu sans me secourir, sans écouter mes plaintes?

(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

2 Mon Dieu! Je crie le jour, et tu ne réponds pas; La nuit, et je n’ai point de repos.

Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

3 Pourtant tu es le Saint, Tu sièges au milieu des louanges d’Israël.

Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

4 En toi se confiaient nos pères; Ils se confiaient, et tu les délivrais.

På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

5 Ils criaient à toi, et ils étaient sauvés; Ils se confiaient en toi, et ils n’étaient point confus.

de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

6 Et moi, je suis un ver et non un homme, L’opprobre des hommes et le méprisé du peuple.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

7 Tous ceux qui me voient se moquent de moi, Ils ouvrent la bouche, secouent la tête:

alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

8 Recommande-toi à l’Éternel! L’Éternel le sauvera, Il le délivrera, puisqu’il l’aime!

"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

9 Oui, tu m’as fait sortir du sein maternel, Tu m’as mis en sûreté sur les mamelles de ma mère;

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

10 Dès le sein maternel j’ai été sous ta garde, Dès le ventre de ma mère tu as été mon Dieu.

på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

11 Ne t’éloigne pas de moi quand la détresse est proche, Quand personne ne vient à mon secours!

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

12 De nombreux taureaux sont autour de moi, Des taureaux de Basan m’environnent.

Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

13 Ils ouvrent contre moi leur gueule, Semblables au lion qui déchire et rugit.

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

14 Je suis comme de l’eau qui s’écoule, Et tous mes os se séparent; Mon cœur est comme de la cire, Il se fond dans mes entrailles.

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

15 Ma force se dessèche comme l’argile, Et ma langue s’attache à mon palais; Tu me réduis à la poussière de la mort.

min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

16 Car des chiens m’environnent, Une bande de scélérats rôdent autour de moi, Ils ont percé mes mains et mes pieds.

Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

17 Je pourrais compter tous mes os. Eux, ils observent, ils me regardent;

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

18 Ils se partagent mes vêtements, Ils tirent au sort ma tunique.

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

19 Et toi, Éternel, ne t’éloigne pas! Toi qui es ma force, viens en hâte à mon secours!

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

20 Protège mon âme contre le glaive, Ma vie contre le pouvoir des chiens!

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

21 Sauve-moi de la gueule du lion, Délivre-moi des cornes du buffle!

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22 Je publierai ton nom parmi mes frères, Je te célébrerai au milieu de l’assemblée.

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

23 Vous qui craignez l’Éternel, louez-le! Vous tous, postérité de Jacob, glorifiez-le! Tremblez devant lui, vous tous, postérité d’Israël!

"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

24 Car il n’a ni mépris ni dédain pour les peines du misérable, Et il ne lui cache point sa face; Mais il l’écoute quand il crie à lui.

Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

25 Tu seras dans la grande assemblée l’objet de mes louanges; J’accomplirai mes vœux en présence de ceux qui te craignent.

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

26 Les malheureux mangeront et se rassasieront, Ceux qui cherchent l’Éternel le célébreront. Que votre cœur vive à toujours!

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

27 Toutes les extrémités de la terre penseront à l’Éternel et se tourneront vers lui; Toutes les familles des nations se prosterneront devant ta face.

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

28 Car à l’Éternel appartient le règne: Il domine sur les nations.

thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

29 Tous les puissants de la terre mangeront et se prosterneront aussi; Devant lui s’inclineront tous ceux qui descendent dans la poussière, Ceux qui ne peuvent conserver leur vie.

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

30 La postérité le servira; On parlera du Seigneur à la génération future.

Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

31 Quand elle viendra, elle annoncera sa justice, Elle annoncera son œuvre au peuple nouveau-né.

de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.