Psaumes 147

1 Louez l’Éternel! Car il est beau de célébrer notre Dieu, Car il est doux, il est bienséant de le louer.

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 L’Éternel rebâtit Jérusalem, Il rassemble les exilés d’Israël;

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 Il guérit ceux qui ont le cœur brisé, Et il panse leurs blessures.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 Il compte le nombre des étoiles, Il leur donne à toutes des noms.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Notre Seigneur est grand, puissant par sa force, Son intelligence n’a point de limite.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 L’Éternel soutient les malheureux, Il abaisse les méchants jusqu’à terre.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Chantez à l’Éternel avec actions de grâces, Célébrez notre Dieu avec la harpe!

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 Il couvre les cieux de nuages, Il prépare la pluie pour la terre; Il fait germer l’herbe sur les montagnes.

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Il donne la nourriture au bétail, Aux petits du corbeau quand ils crient,

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 Ce n’est pas dans la vigueur du cheval qu’il se complaît, Ce n’est pas dans les jambes de l’homme qu’il met son plaisir;

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 L’Éternel aime ceux qui le craignent, Ceux qui espèrent en sa bonté.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Jérusalem, célèbre l’Éternel! Sion, loue ton Dieu!

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 Car il affermit les barres de tes portes, Il bénit tes fils au milieu de toi;

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 Il rend la paix à ton territoire, Il te rassasie du meilleur froment.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 Il envoie ses ordres sur la terre: Sa parole court avec vitesse.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 Il donne la neige comme de la laine, Il répand la gelée blanche comme de la cendre;

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Il lance sa glace par morceaux; Qui peut résister devant son froid?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 Il envoie sa parole, et il les fond; Il fait souffler son vent, et les eaux coulent.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 Il révèle sa parole à Jacob, Ses lois et ses ordonnances à Israël;

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 Il n’a pas agi de même pour toutes les nations, Et elles ne connaissent point ses ordonnances. Louez l’Éternel!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!