Psaumes 146

1 Louez l’Éternel! Mon âme, loue l’Éternel!

Min Sjæl! lov Herren!

2 Je louerai l’Éternel tant que je vivrai, Je célébrerai mon Dieu tant que j’existerai.

Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.

3 Ne vous confiez pas aux grands, Aux fils de l’homme, qui ne peuvent sauver.

Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.

4 Leur souffle s’en va, ils rentrent dans la terre, Et ce même jour leurs desseins périssent.

Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.

5 Heureux celui qui a pour secours le Dieu de Jacob, Qui met son espoir en l’Éternel, son Dieu!

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;

6 Il a fait les cieux et la terre, La mer et tout ce qui s’y trouve. Il garde la fidélité à toujours.

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;

7 Il fait droit aux opprimés; Il donne du pain aux affamés; L’Éternel délivre les captifs;

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.

8 L’Éternel ouvre les yeux des aveugles; L’Éternel redresse ceux qui sont courbés; L’Éternel aime les justes.

Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

9 L’Éternel protège les étrangers, Il soutient l’orphelin et la veuve, Mais il renverse la voie des méchants.

Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

10 L’Éternel règne éternellement; Ton Dieu, ô Sion! Subsiste d’âge en âge! Louez l’Éternel!

Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!