Psaumes 129

1 Cantique des degrés. Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Qu’Israël le dise!

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Mais ils ne m’ont pas vaincu.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Des laboureurs ont labouré mon dos, Ils y ont tracé de longs sillons.

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 L’Éternel est juste: Il a coupé les cordes des méchants.

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Qu’ils soient confondus et qu’ils reculent, Tous ceux qui haïssent Sion!

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Qu’ils soient comme l’herbe des toits, Qui sèche avant qu’on l’arrache!

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Le moissonneur n’en remplit point sa main, Celui qui lie les gerbes n’en charge point son bras,

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Et les passants ne disent point: Que la bénédiction de l’Éternel soit sur vous! Nous vous bénissons au nom de l’Éternel!

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.