Psaumes 103

1 De David. Mon âme, bénis l’Éternel! Que tout ce qui est en moi bénisse son saint nom!

(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

2 Mon âme, bénis l’Éternel, Et n’oublie aucun de ses bienfaits!

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

3 C’est lui qui pardonne toutes tes iniquités, Qui guérit toutes tes maladies;

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

4 C’est lui qui délivre ta vie de la fosse, Qui te couronne de bonté et de miséricorde;

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

5 C’est lui qui rassasie de biens ta vieillesse, Qui te fait rajeunir comme l’aigle.

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

6 L’Éternel fait justice, Il fait droit à tous les opprimés.

HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

7 Il a manifesté ses voies à Moïse, Ses œuvres aux enfants d’Israël.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

8 L’Éternel est miséricordieux et compatissant, Lent à la colère et riche en bonté;

barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

9 Il ne conteste pas sans cesse, Il ne garde pas sa colère à toujours;

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

10 Il ne nous traite pas selon nos péchés, Il ne nous punit pas selon nos iniquités.

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

11 Mais autant les cieux sont élevés au-dessus de la terre, Autant sa bonté est grande pour ceux qui le craignent;

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

12 Autant l’orient est éloigné de l’occident, Autant il éloigne de nous nos transgressions.

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

13 Comme un père a compassion de ses enfants, L’Éternel a compassion de ceux qui le craignent.

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

14 Car il sait de quoi nous sommes formés, Il se souvient que nous sommes poussière.

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

15 L’homme! Ses jours sont comme l’herbe, Il fleurit comme la fleur des champs.

som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

16 Lorsqu’un vent passe sur elle, elle n’est plus, Et le lieu qu’elle occupait ne la reconnaît plus.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

17 Mais la bonté de l’Éternel dure à jamais pour ceux qui le craignent, Et sa miséricorde pour les enfants de leurs enfants,

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

18 Pour ceux qui gardent son alliance, Et se souviennent de ses commandements afin de les accomplir.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

19 L’Éternel a établi son trône dans les cieux, Et son règne domine sur toutes choses.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

20 Bénissez l’Éternel, vous ses anges, Qui êtes puissants en force, et qui exécutez ses ordres, En obéissant à la voix de sa parole!

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

21 Bénissez l’Éternel, vous toutes ses armées, Qui êtes ses serviteurs, et qui faites sa volonté!

Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

22 Bénissez l’Éternel, vous toutes ses œuvres, Dans tous les lieux de sa domination! Mon âme, bénis l’Éternel!

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!