Proverbes 9
1 La sagesse a bâti sa maison, Elle a taillé ses sept colonnes.
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 Elle a égorgé ses victimes, mêlé son vin, Et dressé sa table.
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Elle a envoyé ses servantes, elle crie Sur le sommet des hauteurs de la ville:
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 Que celui qui est stupide entre ici! Elle dit à ceux qui sont dépourvus de sens:
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 Venez, mangez de mon pain, Et buvez du vin que j’ai mêlé;
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Quittez la stupidité, et vous vivrez, Et marchez dans la voie de l’intelligence!
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Celui qui reprend le moqueur s’attire le dédain, Et celui qui corrige le méchant reçoit un outrage.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Ne reprends pas le moqueur, de crainte qu’il ne te haïsse; Reprends le sage, et il t’aimera.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Donne au sage, et il deviendra plus sage; Instruis le juste, et il augmentera son savoir.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 Le commencement de la sagesse, c’est la crainte de l’Éternel; Et la science des saints, c’est l’intelligence.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 C’est par moi que tes jours se multiplieront, Et que les années de ta vie augmenteront.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Si tu es sage, tu es sage pour toi; Si tu es moqueur, tu en porteras seul la peine.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 La folie est une femme bruyante, Stupide et ne sachant rien.
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Elle s’assied à l’entrée de sa maison, Sur un siège, dans les hauteurs de la ville,
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 Pour crier aux passants, Qui vont droit leur chemin:
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 Que celui qui est stupide entre ici! Elle dit à celui qui est dépourvu de sens:
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 Les eaux dérobées sont douces, Et le pain du mystère est agréable!
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
