Proverbes 8

1 La sagesse ne crie-t-elle pas? L’intelligence n’élève-t-elle pas sa voix?

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

2 C’est au sommet des hauteurs près de la route, C’est à la croisée des chemins qu’elle se place;

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

3 A côté des portes, à l’entrée de la ville, A l’intérieur des portes, elle fait entendre ses cris:

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

4 Hommes, c’est à vous que je crie, Et ma voix s’adresse aux fils de l’homme.

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

5 Stupides, apprenez le discernement; Insensés, apprenez l’intelligence.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

6 Écoutez, car j’ai de grandes choses à dire, Et mes lèvres s’ouvrent pour enseigner ce qui est droit.

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

7 Car ma bouche proclame la vérité, Et mes lèvres ont en horreur le mensonge;

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8 Toutes les paroles de ma bouche sont justes, Elles n’ont rien de faux ni de détourné;

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

9 Toutes sont claires pour celui qui est intelligent, Et droites pour ceux qui ont trouvé la science.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

10 Préférez mes instructions à l’argent, Et la science à l’or le plus précieux;

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

11 Car la sagesse vaut mieux que les perles, Elle a plus de valeur que tous les objets de prix.

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

12 Moi, la sagesse, j’ai pour demeure le discernement, Et je possède la science de la réflexion.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

13 La crainte de l’Éternel, c’est la haine du mal; L’arrogance et l’orgueil, la voie du mal, Et la bouche perverse, voilà ce que je hais.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

14 Le conseil et le succès m’appartiennent; Je suis l’intelligence, la force est à moi.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

15 Par moi les rois règnent, Et les princes ordonnent ce qui est juste;

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

16 Par moi gouvernent les chefs, Les grands, tous les juges de la terre.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

17 J’aime ceux qui m’aiment, Et ceux qui me cherchent me trouvent.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

18 Avec moi sont la richesse et la gloire, Les biens durables et la justice.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

19 Mon fruit est meilleur que l’or, que l’or pur, Et mon produit est préférable à l’argent.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

20 Je marche dans le chemin de la justice, Au milieu des sentiers de la droiture,

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

21 Pour donner des biens à ceux qui m’aiment, Et pour remplir leurs trésors.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

22 L’Éternel m’a créée la première de ses œuvres, Avant ses œuvres les plus anciennes.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

23 J’ai été établie depuis l’éternité, Dès le commencement, avant l’origine de la terre.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

24 Je fus enfantée quand il n’y avait point d’abîmes, Point de sources chargées d’eaux;

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

25 Avant que les montagnes soient affermies, Avant que les collines existent, je fus enfantée;

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

26 Il n’avait encore fait ni la terre, ni les campagnes, Ni le premier atome de la poussière du monde.

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

27 Lorsqu’il disposa les cieux, j’étais là; Lorsqu’il traça un cercle à la surface de l’abîme,

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

28 Lorsqu’il fixa les nuages en haut, Et que les sources de l’abîme jaillirent avec force,

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

29 Lorsqu’il donna une limite à la mer, Pour que les eaux n’en franchissent pas les bords, Lorsqu’il posa les fondements de la terre,

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

30 J’étais à l’œuvre auprès de lui, Et je faisais tous les jours ses délices, Jouant sans cesse en sa présence,

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

31 Jouant sur le globe de sa terre, Et trouvant mon bonheur parmi les fils de l’homme.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

32 Et maintenant, mes fils, écoutez-moi, Et heureux ceux qui observent mes voies!

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

33 Écoutez l’instruction, pour devenir sages, Ne la rejetez pas.

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

34 Heureux l’homme qui m’écoute, Qui veille chaque jour à mes portes, Et qui en garde les poteaux!

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

35 Car celui qui me trouve a trouvé la vie, Et il obtient la faveur de l’Éternel.

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

36 Mais celui qui pèche contre moi nuit à son âme; Tous ceux qui me haïssent aiment la mort.

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.