Proverbes 6
1 Mon fils, si tu as cautionné ton prochain, Si tu t’es engagé pour autrui,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 Si tu es enlacé par les paroles de ta bouche, Si tu es pris par les paroles de ta bouche,
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Fais donc ceci, mon fils, dégage-toi, Puisque tu es tombé au pouvoir de ton prochain; Va, prosterne-toi, et fais des instances auprès de lui;
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 Ne donne ni sommeil à tes yeux, Ni assoupissement à tes paupières;
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Dégage-toi comme la gazelle de la main du chasseur, Comme l’oiseau de la main de l’oiseleur.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Va vers la fourmi, paresseux; Considère ses voies, et deviens sage.
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Elle n’a ni chef, Ni inspecteur, ni maître;
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 Elle prépare en été sa nourriture, Elle amasse pendant la moisson de quoi manger.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Paresseux, jusqu’à quand seras-tu couché? Quand te lèveras-tu de ton sommeil?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Un peu de sommeil, un peu d’assoupissement, Un peu croiser les mains pour dormir!…
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 Et la pauvreté te surprendra, comme un rôdeur, Et la disette, comme un homme en armes.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 L’homme pervers, l’homme inique, Marche la fausseté dans la bouche;
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 Il cligne des yeux, parle du pied, Fait des signes avec les doigts;
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 La perversité est dans son cœur, Il médite le mal en tout temps, Il excite des querelles.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Aussi sa ruine arrivera-t-elle subitement; Il sera brisé tout d’un coup, et sans remède.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Il y a six choses que hait l’Éternel, Et même sept qu’il a en horreur;
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Les yeux hautains, la langue menteuse, Les mains qui répandent le sang innocent,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 Le cœur qui médite des projets iniques, Les pieds qui se hâtent de courir au mal,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 Le faux témoin qui dit des mensonges, Et celui qui excite des querelles entre frères.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Mon fils, garde les préceptes de ton père, Et ne rejette pas l’enseignement de ta mère.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Lie-les constamment sur ton cœur, Attache-les à ton cou.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Ils te dirigeront dans ta marche, Ils te garderont sur ta couche, Ils te parleront à ton réveil.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 Car le précepte est une lampe, et l’enseignement une lumière, Et les avertissements de la correction sont le chemin de la vie:
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 Ils te préserveront de la femme corrompue, De la langue doucereuse de l’étrangère.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Ne la convoite pas dans ton cœur pour sa beauté, Et ne te laisse pas séduire par ses paupières.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 Car pour la femme prostituée on se réduit à un morceau de pain, Et la femme mariée tend un piège à la vie précieuse.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Quelqu’un mettra-t-il du feu dans son sein, Sans que ses vêtements s’enflamment?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Quelqu’un marchera-t-il sur des charbons ardents, Sans que ses pieds soient brûlés?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 Il en est de même pour celui qui va vers la femme de son prochain: Quiconque la touche ne restera pas impuni.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 On ne tient pas pour innocent le voleur qui dérobe Pour satisfaire son appétit, quand il a faim;
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 Si on le trouve, il fera une restitution au septuple, Il donnera tout ce qu’il a dans sa maison.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Mais celui qui commet un adultère avec une femme est dépourvu de sens, Celui qui veut se perdre agit de la sorte;
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 Il n’aura que plaie et ignominie, Et son opprobre ne s’effacera point.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 Car la jalousie met un homme en fureur, Et il est sans pitié au jour de la vengeance;
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 Il n’a égard à aucune rançon, Et il est inflexible, quand même tu multiplierais les dons.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
