Proverbes 28

1 Le méchant prend la fuite sans qu’on le poursuive, Le juste a de l’assurance comme un jeune lion.

De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

2 Quand un pays est en révolte, les chefs sont nombreux; Mais avec un homme qui a de l’intelligence et de la science, Le règne se prolonge.

Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.

3 Un homme pauvre qui opprime les misérables Est une pluie violente qui fait manquer le pain.

Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.

4 Ceux qui abandonnent la loi louent le méchant, Mais ceux qui observent la loi s’irritent contre lui.

De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.

5 Les hommes livrés au mal ne comprennent pas ce qui est juste, Mais ceux qui cherchent l’Éternel comprennent tout.

Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

6 Mieux vaut le pauvre qui marche dans son intégrité, Que celui qui a des voies tortueuses et qui est riche.

Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.

7 Celui qui observe la loi est un fils intelligent, Mais celui qui fréquente les débauchés fait honte à son père.

Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

8 Celui qui augmente ses biens par l’intérêt et l’usure Les amasse pour celui qui a pitié des pauvres.

Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

9 Si quelqu’un détourne l’oreille pour ne pas écouter la loi, Sa prière même est une abomination.

Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.

10 Celui qui égare les hommes droits dans la mauvaise voie Tombe dans la fosse qu’il a creusée; Mais les hommes intègres héritent le bonheur.

Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.

11 L’homme riche se croit sage; Mais le pauvre qui est intelligent le sonde.

En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

12 Quand les justes triomphent, c’est une grande gloire; Quand les méchants s’élèvent, chacun se cache.

Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.

13 Celui qui cache ses transgressions ne prospère point, Mais celui qui les avoue et les délaisse obtient miséricorde.

Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.

14 Heureux l’homme qui est continuellement dans la crainte! Mais celui qui endurcit son cœur tombe dans le malheur.

Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

15 Comme un lion rugissant et un ours affamé, Ainsi est le méchant qui domine sur un peuple pauvre.

Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.

16 Un prince sans intelligence multiplie les actes d’oppression, Mais celui qui est ennemi de la cupidité prolonge ses jours.

En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

17 Un homme chargé du sang d’un autre Fuit jusqu’à la fosse: qu’on ne l’arrête pas!

Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.

18 Celui qui marche dans l’intégrité trouve le salut, Mais celui qui suit deux voies tortueuses tombe dans l’une d’elles.

Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.

19 Celui qui cultive son champ est rassasié de pain, Mais celui qui poursuit des choses vaines est rassasié de pauvreté.

Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.

20 Un homme fidèle est comblé de bénédictions, Mais celui qui a hâte de s’enrichir ne reste pas impuni.

En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.

21 Il n’est pas bon d’avoir égard aux personnes, Et pour un morceau de pain un homme se livre au péché.

Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.

22 Un homme envieux a hâte de s’enrichir, Et il ne sait pas que la disette viendra sur lui.

En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.

23 Celui qui reprend les autres trouve ensuite plus de faveur Que celui dont la langue est flatteuse.

Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.

24 Celui qui vole son père et sa mère, Et qui dit: Ce n’est pas un péché! Est le compagnon du destructeur.

Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.

25 L’orgueilleux excite les querelles, Mais celui qui se confie en l’Éternel est rassasié.

Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

26 Celui qui a confiance dans son propre cœur est un insensé, Mais celui qui marche dans la sagesse sera sauvé.

Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

27 Celui qui donne au pauvre n’éprouve pas la disette, Mais celui qui ferme les yeux est chargé de malédictions.

Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

28 Quand les méchants s’élèvent, chacun se cache; Et quand ils périssent, les justes se multiplient.

Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.