< Proverbes 25 >
1 Voici encore des Proverbes de Salomon, recueillis par les gens d’Ézéchias, roi de Juda.
Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
2 La gloire de Dieu, c’est de cacher les choses; La gloire des rois, c’est de sonder les choses.
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
3 Les cieux dans leur hauteur, la terre dans sa profondeur, Et le cœur des rois, sont impénétrables.
Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
4 Ote de l’argent les scories, Et il en sortira un vase pour le fondeur.
Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
5 Ote le méchant de devant le roi, Et son trône s’affermira par la justice.
man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
6 Ne t’élève pas devant le roi, Et ne prends pas la place des grands;
Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
7 Car il vaut mieux qu’on te dise: Monte-ici! Que si l’on t’abaisse devant le prince que tes yeux voient.
Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
8 Ne te hâte pas d’entrer en contestation, De peur qu’à la fin tu ne saches que faire, Lorsque ton prochain t’aura outragé.
Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
9 Défends ta cause contre ton prochain, Mais ne révèle pas le secret d’un autre,
Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
10 De peur qu’en l’apprenant il ne te couvre de honte, Et que ta mauvaise renommée ne s’efface pas.
paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
11 Comme des pommes d’or sur des ciselures d’argent, Ainsi est une parole dite à propos.
Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
12 Comme un anneau d’or et une parure d’or fin, Ainsi pour une oreille docile est le sage qui réprimande.
Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
13 Comme la fraîcheur de la neige au temps de la moisson, Ainsi est un messager fidèle pour celui qui l’envoie; Il restaure l’âme de son maître.
Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
14 Comme des nuages et du vent sans pluie, Ainsi est un homme se glorifiant à tort de ses libéralités.
Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
15 Par la lenteur à la colère on fléchit un prince, Et une langue douce peut briser des os.
Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
16 Si tu trouves du miel, n’en mange que ce qui te suffit, De peur que tu n’en sois rassasié et que tu ne le vomisses.
Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
17 Mets rarement le pied dans la maison de ton prochain, De peur qu’il ne soit rassasié de toi et qu’il ne te haïsse.
Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
18 Comme une massue, une épée et une flèche aiguë, Ainsi est un homme qui porte un faux témoignage contre son prochain.
Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
19 Comme une dent cassée et un pied qui chancelle, Ainsi est la confiance en un perfide au jour de la détresse.
Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
20 Oter son vêtement dans un jour froid, Répandre du vinaigre sur du nitre, C’est dire des chansons à un cœur attristé.
Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
21 Si ton ennemi a faim, donne-lui du pain à manger; S’il a soif, donne-lui de l’eau à boire.
Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
22 Car ce sont des charbons ardents que tu amasses sur sa tête, Et l’Éternel te récompensera.
thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
23 Le vent du nord enfante la pluie, Et la langue mystérieuse un visage irrité.
Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
24 Mieux vaut habiter à l’angle d’un toit, Que de partager la demeure d’une femme querelleuse.
Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
25 Comme de l’eau fraîche pour une personne fatiguée, Ainsi est une bonne nouvelle venant d’une terre lointaine.
Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
26 Comme une fontaine troublée et une source corrompue, Ainsi est le juste qui chancelle devant le méchant.
Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
27 Il n’est pas bon de manger beaucoup de miel, Mais rechercher la gloire des autres est un honneur.
At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
28 Comme une ville forcée et sans murailles, Ainsi est l’homme qui n’est pas maître de lui-même.
Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.