Proverbes 24
1 Ne porte pas envie aux hommes méchants, Et ne désire pas être avec eux;
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 Car leur cœur médite la ruine, Et leurs lèvres parlent d’iniquité.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 C’est par la sagesse qu’une maison s’élève, Et par l’intelligence qu’elle s’affermit;
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 C’est par la science que les chambres se remplissent De tous les biens précieux et agréables.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 Un homme sage est plein de force, Et celui qui a de la science affermit sa vigueur;
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Car tu feras la guerre avec prudence, Et le salut est dans le grand nombre des conseillers.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 La sagesse est trop élevée pour l’insensé; Il n’ouvrira pas la bouche à la porte.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Celui qui médite de faire le mal S’appelle un homme plein de malice.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 La pensée de la folie n’est que péché, Et le moqueur est en abomination parmi les hommes.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Si tu faiblis au jour de la détresse, Ta force n’est que détresse.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Délivre ceux qu’on traîne à la mort, Ceux qu’on va égorger, sauve-les!
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Si tu dis: Ah! Nous ne savions pas!… Celui qui pèse les cœurs ne le voit-il pas? Celui qui veille sur ton âme ne le connaît-il pas? Et ne rendra-t-il pas à chacun selon ses œuvres?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Mon fils, mange du miel, car il est bon; Un rayon de miel sera doux à ton palais.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 De même, connais la sagesse pour ton âme; Si tu la trouves, il est un avenir, Et ton espérance ne sera pas anéantie.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Ne tends pas méchamment des embûches à la demeure du juste, Et ne dévaste pas le lieu où il repose;
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 Car sept fois le juste tombe, et il se relève, Mais les méchants sont précipités dans le malheur.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Ne te réjouis pas de la chute de ton ennemi, Et que ton cœur ne soit pas dans l’allégresse quand il chancelle,
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 De peur que l’Éternel ne le voie, que cela ne lui déplaise, Et qu’il ne détourne de lui sa colère.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Ne t’irrite pas à cause de ceux qui font le mal, Ne porte pas envie aux méchants;
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 Car il n’y a point d’avenir pour celui qui fait le mal, La lampe des méchants s’éteint.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Mon fils, crains l’Éternel et le roi; Ne te mêle pas avec les hommes remuants;
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 Car soudain leur ruine surgira, Et qui connaît les châtiments des uns et des autres?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Voici encore ce qui vient des sages: Il n’est pas bon, dans les jugements, d’avoir égard aux personnes.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Celui qui dit au méchant: Tu es juste! Les peuples le maudissent, les nations le maudissent.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 Mais ceux qui le châtient s’en trouvent bien, Et le bonheur vient sur eux comme une bénédiction.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Il baise les lèvres, Celui qui répond des paroles justes.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Soigne tes affaires au-dehors, Mets ton champ en état, Puis tu bâtiras ta maison.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Ne témoigne pas à la légère contre ton prochain; Voudrais-tu tromper par tes lèvres?
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Ne dis pas: Je lui ferai comme il m’a fait, Je rendrai à chacun selon ses œuvres.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 J’ai passé près du champ d’un paresseux, Et près de la vigne d’un homme dépourvu de sens.
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 Et voici, les épines y croissaient partout, Les ronces en couvraient la face, Et le mur de pierres était écroulé.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 J’ai regardé attentivement, Et j’ai tiré instruction de ce que j’ai vu.
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Un peu de sommeil, un peu d’assoupissement, Un peu croiser les mains pour dormir!…
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 Et la pauvreté te surprendra, comme un rôdeur, Et la disette, comme un homme en armes.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
