Proverbes 2

1 Mon fils, si tu reçois mes paroles, Et si tu gardes avec toi mes préceptes,

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

2 Si tu rends ton oreille attentive à la sagesse, Et si tu inclines ton cœur à l’intelligence;

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

3 Oui, si tu appelles la sagesse, Et si tu élèves ta voix vers l’intelligence,

ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

4 Si tu la cherches comme l’argent, Si tu la poursuis comme un trésor,

søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

5 Alors tu comprendras la crainte de l’Éternel, Et tu trouveras la connaissance de Dieu.

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

6 Car l’Éternel donne la sagesse; De sa bouche sortent la connaissance et l’intelligence;

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

7 Il tient en réserve le salut pour les hommes droits, Un bouclier pour ceux qui marchent dans l’intégrité,

Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

8 En protégeant les sentiers de la justice Et en gardant la voie de ses fidèles.

idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

9 Alors tu comprendras la justice, l’équité, La droiture, toutes les routes qui mènent au bien.

Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

10 Car la sagesse viendra dans ton cœur, Et la connaissance fera les délices de ton âme;

Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

11 La réflexion veillera sur toi, L’intelligence te gardera,

Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

12 Pour te délivrer de la voie du mal, De l’homme qui tient des discours pervers,

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

13 De ceux qui abandonnent les sentiers de la droiture Afin de marcher dans des chemins ténébreux,

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

14 Qui trouvent de la jouissance à faire le mal, Qui mettent leur plaisir dans la perversité,

som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

15 Qui suivent des sentiers détournés, Et qui prennent des routes tortueuses;

de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

16 Pour te délivrer de la femme étrangère, De l’étrangère qui emploie des paroles doucereuses,

idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

17 Qui abandonne l’ami de sa jeunesse, Et qui oublie l’alliance de son Dieu;

der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

18 Car sa maison penche vers la mort, Et sa route mène chez les morts:

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

19 Aucun de ceux qui vont à elle ne revient, Et ne retrouve les sentiers de la vie.

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

20 Tu marcheras ainsi dans la voie des gens de bien, Tu garderas les sentiers des justes.

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

21 Car les hommes droits habiteront le pays, Les hommes intègres y resteront;

thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

22 Mais les méchants seront retranchés du pays, Les infidèles en seront arrachés.

men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.