Nombres 16
1 Koré, fils de Jitsehar, fils de Kehath, fils de Lévi, se révolta avec Dathan et Abiram, fils d’Éliab, et On, fils de Péleth, tous trois fils de Ruben.
Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Eliab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør.
2 Ils se soulevèrent contre Moïse, avec deux cent cinquante hommes des enfants d’Israël, des principaux de l’assemblée, de ceux que l’on convoquait à l’assemblée, et qui étaient des gens de renom.
De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd.
3 Ils s’assemblèrent contre Moïse et Aaron, et leur dirent: C’en est assez! Car toute l’assemblée, tous sont saints, et l’Éternel est au milieu d’eux. Pourquoi vous élevez-vous au-dessus de l’assemblée de l’Éternel?
Og de samlede sig og traadte op imod Moses og Aron og sagde til dem: »Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over HERRENS Forsamling?«
4 Quand Moïse eut entendu cela, il tomba sur son visage.
Da Moses hørte det, faldt han paa sit Ansigt.
5 Il parla à Koré et à toute sa troupe, en disant: Demain, l’Éternel fera connaître qui est à lui et qui est saint, et il le fera approcher de lui; il fera approcher de lui celui qu’il choisira.
Derpaa talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: »Vent til i Morgen, saa vil HERREN give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, saa at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig.
6 Faites ceci. Prenez des brasiers, Koré et toute sa troupe.
Saaledes skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhængere,
7 Demain, mettez-y du feu, et posez-y du parfum devant l’Éternel; celui que l’Éternel choisira, c’est celui-là qui sera saint. C’en est assez, enfants de Lévi!
og læg saa i Morgen Gløder paa og kom Røgelse paa for HERRENS Aasyn, saa skal den, HERREN udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I Levisønner!«
8 Moïse dit à Koré: Écoutez donc, enfants de Lévi:
Fremdeles sagde Moses til Kora: »Hør nu, I Levisønner!
9 Est-ce trop peu pour vous que le Dieu d’Israël vous ait choisis dans l’assemblée d’Israël, en vous faisant approcher de lui, afin que vous soyez employés au service du tabernacle de l’Éternel, et que vous vous présentiez devant l’assemblée pour la servir?
Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved HERRENS Bolig og staa til Tjeneste for Menigheden?
10 Il vous a fait approcher de lui, toi, et tous tes frères, les enfants de Lévi, et vous voulez encore le sacerdoce!
Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner, Adgang til sig og nu attraar I ogsaa Præsteværdigheden!
11 C’est à cause de cela que toi et toute ta troupe, vous vous assemblez contre l’Éternel! Car qui est Aaron, pour que vous murmuriez contre lui?
Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammen mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!«
12 Moïse envoya appeler Dathan et Abiram, fils d’Éliab. Mais ils dirent: Nous ne monterons pas.
Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men de sagde: »Vi kommer ikke!
13 N’est-ce pas assez que tu nous aies fait sortir d’un pays où coulent le lait et le miel pour nous faire mourir au désert, sans que tu continues à dominer sur nous?
Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oven i Købet vil opkaste dig til Herre over os!
14 Et ce n’est pas dans un pays où coulent le lait et le miel que tu nous as menés, ce ne sont pas des champs et des vignes que tu nous as donnés en possession. Penses-tu crever les yeux de ces gens? Nous ne monterons pas.
Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mænd Blaar i Øjnene? Vi kommer ikke!«
15 Moïse fut très irrité, et il dit à l’Éternel: N’aie point égard à leur offrande. Je ne leur ai pas même pris un âne, et je n’ai fait de mal à aucun d’eux.
Da harmedes Moses højlig og sagde til HERREN: »Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke saa meget som et Æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!«
16 Moïse dit à Koré: Toi et toute ta troupe, trouvez-vous demain devant l’Éternel, toi et eux, avec Aaron.
Og Moses sagde til Kora: »I Morgen skal du og alle dine Tilhængere komme frem for HERRENS Aasyn sammen med Aron;
17 Prenez chacun votre brasier, mettez-y du parfum, et présentez devant l’Éternel chacun votre brasier: il y aura deux cent cinquante brasiers; toi et Aaron, vous prendrez aussi chacun votre brasier.
og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge Gløder paa og komme Røgelse paa og frembære sin Pande for HERRENS Aasyn, 250 Pander, du selv og Aron skal ogsaa tage hver sin Pande!«
18 Ils prirent chacun leur brasier, y mirent du feu et y posèrent du parfum, et ils se tinrent à l’entrée de la tente d’assignation, avec Moïse et Aaron.
Da tog hver sin Pande, lagde Gløder paa og kom Røgelse paa, og saa stillede de sig ved Indgangen til Aabenbaringsteltet sammen med Moses og Aron;
19 Et Koré convoqua toute l’assemblée contre Moïse et Aaron, à l’entrée de la tente d’assignation. Alors la gloire de l’Éternel apparut à toute l’assemblée.
og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til Aabenbaringsteltet. Da kom HERRENS Herlighed til Syne for hele Menigheden,
20 Et l’Éternel parla à Moïse et à Aaron, et dit:
og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
21 Séparez-vous du milieu de cette assemblée, et je les consumerai en un seul instant.
»Skil eder ud fra denne Menighed, saa vil jeg i et Nu tilintetgøre den!«
22 Ils tombèrent sur leur visage, et dirent: O Dieu, Dieu des esprits de toute chair! Un seul homme a péché, et tu t’irriterais contre toute l’assemblée?
Men de faldt paa deres Ansigt og sagde: »O Gud, du Gud over alt Køds Aander, vil du vredes paa hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?«
23 L’Éternel parla à Moïse, et dit:
Da talede HERREN til Moses og sagde:
24 Parle à l’assemblée, et dis: Retirez-vous de toutes parts loin de la demeure de Koré, de Dathan et d’Abiram.
»Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!«
25 Moïse se leva, et alla vers Dathan et Abiram; et les anciens d’Israël le suivirent.
Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste,
26 Il parla à l’assemblée, et dit: Éloignez-vous des tentes de ces méchants hommes, et ne touchez à rien de ce qui leur appartient, de peur que vous ne périssiez en même temps qu’ils seront punis pour tous leurs péchés.
og han talte til Menigheden og sagde: »Træk eder tilbage fra disse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!«
27 Ils se retirèrent de toutes parts loin de la demeure de Koré, de Dathan et d’Abiram. Dathan et Abiram sortirent, et se tinrent à l’entrée de leurs tentes, avec leurs femmes, leurs fils et leurs petits-enfants.
Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved Indgangen til deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og smaa.
28 Moïse dit: A ceci vous connaîtrez que l’Éternel m’a envoyé pour faire toutes ces choses, et que je n’agis pas de moi-même.
Og Moses sagde: »Derpaa skal I kende, at HERREN har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenraadighed:
29 Si ces gens meurent comme tous les hommes meurent, s’ils subissent le sort commun à tous les hommes, ce n’est pas l’Éternel qui m’a envoyé;
Dersom disse dør paa vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, saa har HERREN ikke sendt mig;
30 mais si l’Éternel fait une chose inouïe, si la terre ouvre sa bouche pour les engloutir avec tout ce qui leur appartient, et qu’ils descendent vivants dans le séjour des morts, vous saurez alors que ces gens ont méprisé l’Éternel. (Sheol h7585)
men hvis HERREN lader noget uhørt ske, saa Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, saa de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpaa kende, at disse Mænd har haanet HERREN!« (Sheol h7585)
31 Comme il achevait de prononcer toutes ces paroles, la terre qui était sous eux se fendit.
Og straks, da han havde talt alle disse Ord, aabnede Jorden sig under dem,
32 La terre ouvrit sa bouche, et les engloutit, eux et leurs maisons, avec tous les gens de Koré et tous leurs biens.
og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede;
33 Ils descendirent vivants dans le séjour des morts, eux et tout ce qui leur appartenait; la terre les recouvrit, et ils disparurent au milieu de l’assemblée. (Sheol h7585)
og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. (Sheol h7585)
34 Tout Israël, qui était autour d’eux, s’enfuit à leur cri; car ils disaient: Fuyons, de peur que la terre ne nous engloutisse!
Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: »Blot ikke Jorden skal opsluge os!«
35 Un feu sortit d’auprès de l’Éternel, et consuma les deux cent cinquante hommes qui offraient le parfum.
Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.
36 L’Éternel parla à Moïse, et dit:
Da talede HERREN til Moses og sagde:
37 Dis à Éléazar, fils du sacrificateur Aaron, de retirer de l’incendie les brasiers et d’en répandre au loin le feu, car ils sont sanctifiés.
»Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Panderne ud af Branden og strø Gløderne ud noget derfra; thi hellige
38 Avec les brasiers de ces gens qui ont péché au péril de leur vie, que l’on fasse des lames étendues dont on couvrira l’autel. Puisqu’ils ont été présentés devant l’Éternel et qu’ils sont sanctifiés, ils serviront de souvenir aux enfants d’Israël.
er de Pander, der tilhørte disse Mænd, som begik en Synd, der kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtræk paa Alteret, thi de frembar dem for HERRENS Aasyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israeliterne til Tegn.«
39 Le sacrificateur Éléazar prit les brasiers d’airain qu’avaient présentés les victimes de l’incendie, et il en fit des lames pour couvrir l’autel.
Da tog Præsten Eleazar Kobberpanderne, som de opbrændte Mænd havde frembaaret, og hamrede dem ud til. Overtræk paa Alteret
40 C’est un souvenir pour les enfants d’Israël, afin qu’aucun étranger à la race d’Aaron ne s’approche pour offrir du parfum devant l’Éternel et ne soit comme Koré et comme sa troupe, selon ce que l’Éternel avait déclaré par Moïse.
som et Mindetegn for Israeliterne om, at ingen Lægmand, ingen, som ikke hører til Arons Efterkommere, maa træde frem for at ofre Røgelse for HERRENS Aasyn, for at det ikke skal gaa ham som Kora og hans Tilhængere, saaledes som HERREN havde sagt ham ved Moses.
41 Dès le lendemain, toute l’assemblée des enfants d’Israël murmura contre Moïse et Aaron, en disant: Vous avez fait mourir le peuple de l’Éternel.
Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: »Det er eder, der har, dræbt HERRENS Folk!«
42 Comme l’assemblée se formait contre Moïse et Aaron, et comme ils tournaient les regards vers la tente d’assignation, voici, la nuée la couvrit, et la gloire de l’Éternel apparut.
Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod Aabenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og HERRENS Herlighed kom til Syne.
43 Moïse et Aaron arrivèrent devant la tente d’assignation.
Da traadte Moses og Aron hen foran Aabenbaringsteltet,
44 Et l’Éternel parla à Moïse, et dit:
og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
45 Retirez-vous du milieu de cette assemblée, et je les consumerai en un instant. Ils tombèrent sur leur visage;
»Fjern eder fra denne Menighed, saa vil jeg i et Nu tilintetgøre dem!« Da faldt de paa deres Ansigt,
46 et Moïse dit à Aaron: Prends le brasier, mets-y du feu de dessus l’autel, poses-y du parfum, va promptement vers l’assemblée, et fais pour eux l’expiation; car la colère de l’Éternel a éclaté, la plaie a commencé.
og Moses sagde til Aron: »Tag din Pande, læg Gløder fra Alteret paa og kom Røgelse paa og skynd dig saa hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har allerede taget fat!«
47 Aaron prit le brasier, comme Moïse avait dit, et courut au milieu de l’assemblée; et voici, la plaie avait commencé parmi le peuple. Il offrit le parfum, et il fit l’expiation pour le peuple.
Da tog Aron det, saaledes som Moses havde sagt, og løb midt ind i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom Røgelsen paa og skaffede Folket Soning.
48 Il se plaça entre les morts et les vivants, et la plaie fut arrêtée.
Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte Plagen op.
49 Il y eut quatorze mille sept cents personnes qui moururent de cette plaie, outre ceux qui étaient morts à cause de Koré.
Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14 700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras Skyld.
50 Aaron retourna auprès de Moïse, à l’entrée de la tente d’assignation. La plaie était arrêtée.
Saa vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til Aabenbaringsteltet, efter at Plagen var ophørt.
