Matthieu 14
1 En ce temps-là, Hérode le tétrarque, ayant entendu parler de Jésus, dit à ses serviteurs: C’est Jean-Baptiste!
Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 Il est ressuscité des morts, et c’est pour cela qu’il se fait par lui des miracles.
Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.‟
3 Car Hérode, qui avait fait arrêter Jean, l’avait lié et mis en prison, à cause d’Hérodias, femme de Philippe, son frère,
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 parce que Jean lui disait: Il ne t’est pas permis de l’avoir pour femme.
Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.‟
5 Il voulait le faire mourir, mais il craignait la foule, parce qu’elle regardait Jean comme un prophète.
Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 Or, lorsqu’on célébra l’anniversaire de la naissance d’Hérode, la fille d’Hérodias dansa au milieu des convives, et plut à Hérode,
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 de sorte qu’il promit avec serment de lui donner ce qu’elle demanderait.
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 A l’instigation de sa mère, elle dit: Donne-moi ici, sur un plat, la tête de Jean-Baptiste.
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!‟
9 Le roi fut attristé; mais, à cause de ses serments et des convives, il commanda qu’on la lui donne,
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 et il envoya décapiter Jean dans la prison.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 Sa tête fut apportée sur un plat, et donnée à la jeune fille, qui la porta à sa mère.
Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 Les disciples de Jean vinrent prendre son corps, et l’ensevelirent. Et ils allèrent l’annoncer à Jésus.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 A cette nouvelle, Jésus partit de là dans une barque, pour se retirer à l’écart dans un lieu désert; et la foule, l’ayant su, sortit des villes et le suivit à pied.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 Quand il sortit de la barque, il vit une grande foule, et fut ému de compassion pour elle, et il guérit les malades.
Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 Le soir étant venu, les disciples s’approchèrent de lui, et dirent: Ce lieu est désert, et l’heure est déjà avancée; renvoie la foule, afin qu’elle aille dans les villages, pour s’acheter des vivres.
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.‟
16 Jésus leur répondit: Ils n’ont pas besoin de s’en aller; donnez-leur vous-mêmes à manger.
Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!‟
17 Mais ils lui dirent: Nous n’avons ici que cinq pains et deux poissons.
Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.‟
18 Et il dit: Apportez-les-moi.
Men han sagde: „Henter mig dem hid!‟
19 Il fit asseoir la foule sur l’herbe, prit les cinq pains et les deux poissons, et, levant les yeux vers le ciel, il rendit grâces. Puis, il rompit les pains et les donna aux disciples, qui les distribuèrent à la foule.
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 Tous mangèrent et furent rassasiés, et l’on emporta douze paniers pleins des morceaux qui restaient.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
21 Ceux qui avaient mangé étaient environ cinq mille hommes, sans les femmes et les enfants.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Aussitôt après, il obligea les disciples à monter dans la barque et à passer avant lui de l’autre côté, pendant qu’il renverrait la foule.
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
23 Quand il l’eut renvoyée, il monta sur la montagne, pour prier à l’écart; et, comme le soir était venu, il était là seul.
Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 La barque, déjà au milieu de la mer, était battue par les flots; car le vent était contraire.
Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 A la quatrième veille de la nuit, Jésus alla vers eux, marchant sur la mer.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
26 Quand les disciples le virent marcher sur la mer, ils furent troublés, et dirent: C’est un fantôme! Et, dans leur frayeur, ils poussèrent des cris.
Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse; ‟ og de skrege af Frygt.
27 Jésus leur dit aussitôt: Rassurez-vous, c’est moi; n’ayez pas peur!
Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!‟
28 Pierre lui répondit: Seigneur, si c’est toi, ordonne que j’aille vers toi sur les eaux.
Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!‟
29 Et il dit: Viens! Pierre sortit de la barque, et marcha sur les eaux, pour aller vers Jésus.
Men han sagde: „Kom!‟ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
30 Mais, voyant que le vent était fort, il eut peur; et, comme il commençait à enfoncer, il s’écria: Seigneur, sauve-moi!
Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!‟
31 Aussitôt Jésus étendit la main, le saisit, et lui dit: Homme de peu de foi, pourquoi as-tu douté?
Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‟
32 Et ils montèrent dans la barque, et le vent cessa.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 Ceux qui étaient dans la barque vinrent se prosterner devant Jésus, et dirent: Tu es véritablement le Fils de Dieu.
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.‟
34 Après avoir traversé la mer, ils vinrent dans le pays de Génésareth.
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 Les gens de ce lieu, ayant reconnu Jésus, envoyèrent des messagers dans tous les environs, et on lui amena tous les malades.
Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 Ils le prièrent de leur permettre seulement de toucher le bord de son vêtement. Et tous ceux qui le touchèrent furent guéris.
Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
