Job 26

1 Job prit la parole et dit:

Da svarede Job og sagde:

2 Comme tu sais bien venir en aide à la faiblesse! Comme tu prêtes secours au bras sans force!

Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?

3 Quels bons conseils tu donnes à celui qui manque d’intelligence! Quelle abondance de sagesse tu fais paraître!

Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?

4 A qui s’adressent tes paroles? Et qui est-ce qui t’inspire?

For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?

5 Devant Dieu les ombres tremblent Au-dessous des eaux et de leurs habitants;

Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.

6 Devant lui le séjour des morts est nu, L’abîme n’a point de voile. (Sheol h7585)

Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)

7 Il étend le septentrion sur le vide, Il suspend la terre sur le néant.

Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.

8 Il renferme les eaux dans ses nuages, Et les nuages n’éclatent pas sous leur poids.

Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.

9 Il couvre la face de son trône, Il répand sur lui sa nuée.

Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.

10 Il a tracé un cercle à la surface des eaux, Comme limite entre la lumière et les ténèbres.

Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.

11 Les colonnes du ciel s’ébranlent, Et s’étonnent à sa menace.

Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.

12 Par sa force il soulève la mer, Par son intelligence il en brise l’orgueil.

Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.

13 Son souffle donne au ciel la sérénité, Sa main transperce le serpent fuyard.

Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.

14 Ce sont là les bords de ses voies, C’est le bruit léger qui nous en parvient; Mais qui entendra le tonnerre de sa puissance?

Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!