Job 22

1 Éliphaz de Théman prit la parole et dit:

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 Un homme peut-il être utile à Dieu? Non; le sage n’est utile qu’à lui-même.

Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.

3 Si tu es juste, est-ce à l’avantage du Tout-Puissant? Si tu es intègre dans tes voies, qu’y gagne-t-il?

Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?

4 Est-ce par crainte de toi qu’il te châtie, Qu’il entre en jugement avec toi?

Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?

5 Ta méchanceté n’est-elle pas grande? Tes iniquités ne sont-elles pas infinies?

Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?

6 Tu enlevais sans motif des gages à tes frères, Tu privais de leurs vêtements ceux qui étaient nus;

Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.

7 Tu ne donnais point d’eau à l’homme altéré, Tu refusais du pain à l’homme affamé.

Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.

8 Le pays était au plus fort, Et le puissant s’y établissait.

Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.

9 Tu renvoyais les veuves à vide; Les bras des orphelins étaient brisés.

Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

10 C’est pour cela que tu es entouré de pièges, Et que la terreur t’a saisi tout à coup.

Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.

11 Ne vois-tu donc pas ces ténèbres, Ces eaux débordées qui t’envahissent?

Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?

12 Dieu n’est-il pas en haut dans les cieux? Regarde le sommet des étoiles, comme il est élevé!

Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!

13 Et tu dis: Qu’est-ce que Dieu sait? Peut-il juger à travers l’obscurité?

Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?

14 Les nuées l’enveloppent, et il ne voit rien; Il ne parcourt que la voûte des cieux.

Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.

15 Eh quoi! Tu voudrais prendre l’ancienne route Qu’ont suivie les hommes d’iniquité?

Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,

16 Ils ont été emportés avant le temps, Ils ont eu la durée d’un torrent qui s’écoule.

de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

17 Ils disaient à Dieu: Retire-toi de nous; Que peut faire pour nous le Tout-Puissant?

de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.

18 Dieu cependant avait rempli de biens leurs maisons. Loin de moi le conseil des méchants!

Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.

19 Les justes, témoins de leur chute, se réjouiront, Et l’innocent se moquera d’eux:

De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:

20 Voilà nos adversaires anéantis! Voilà leurs richesses dévorées par le feu!

„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.

21 Attache-toi donc à Dieu, et tu auras la paix; Tu jouiras ainsi du bonheur.

Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.

22 Reçois de sa bouche l’instruction, Et mets dans ton cœur ses paroles.

Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!

23 Tu seras rétabli, si tu reviens au Tout-Puissant, Si tu éloignes l’iniquité de ta tente.

Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.

24 Jette l’or dans la poussière, L’or d’Ophir parmi les cailloux des torrents;

Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

25 Et le Tout-Puissant sera ton or, Ton argent, ta richesse.

Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

26 Alors tu feras du Tout-Puissant tes délices, Tu élèveras vers Dieu ta face;

Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

27 Tu le prieras, et il t’exaucera, Et tu accompliras tes vœux.

Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

28 A tes résolutions répondra le succès; Sur tes sentiers brillera la lumière.

Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.

29 Vienne l’humiliation, tu prieras pour ton relèvement: Dieu secourt celui dont le regard est abattu.

Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.

30 Il délivrera même le coupable, Qui devra son salut à la pureté de tes mains.

Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.