Job 18
1 Bildad de Schuach prit la parole et dit:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 Quand mettrez-vous un terme à ces discours? Ayez de l’intelligence, puis nous parlerons.
Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
3 Pourquoi sommes-nous regardés comme des bêtes? Pourquoi ne sommes-nous à vos yeux que des brutes?
Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
4 O toi qui te déchires dans ta fureur, Faut-il, à cause de toi, que la terre devienne déserte? Faut-il que les rochers disparaissent de leur place?
O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
5 La lumière du méchant s’éteindra, Et la flamme qui en jaillit cessera de briller.
Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
6 La lumière s’obscurcira sous sa tente, Et sa lampe au-dessus de lui s’éteindra.
Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
7 Ses pas assurés seront à l’étroit; Malgré ses efforts, il tombera.
Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
8 Car il met les pieds sur un filet, Il marche dans les mailles,
Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
9 Il est saisi au piège par le talon, Et le filet s’empare de lui;
Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
10 Le cordeau est caché dans la terre, Et la trappe est sur son sentier.
Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
11 Des terreurs l’assiègent, l’entourent, Le poursuivent par derrière.
Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
12 La faim consume ses forces, La misère est à ses côtés.
hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
13 Les parties de sa peau sont l’une après l’autre dévorées, Ses membres sont dévorés par le premier-né de la mort.
Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
14 Il est arraché de sa tente où il se croyait en sûreté, Il se traîne vers le roi des épouvantements.
Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
15 Nul des siens n’habite sa tente, Le soufre est répandu sur sa demeure.
Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
16 En bas, ses racines se dessèchent; En haut, ses branches sont coupées.
Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
17 Sa mémoire disparaît de la terre, Son nom n’est plus sur la face des champs.
Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18 Il est poussé de la lumière dans les ténèbres, Il est chassé du monde.
De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
19 Il ne laisse ni descendants ni postérité parmi son peuple, Ni survivant dans les lieux qu’il habitait.
Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
20 Les générations à venir seront étonnées de sa ruine, Et la génération présente sera saisie d’effroi.
Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
21 Point d’autre destinée pour le méchant, Point d’autre sort pour qui ne connaît pas Dieu!
Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
