< Job 16 >
1 Job prit la parole et dit:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 J’ai souvent entendu pareilles choses; Vous êtes tous des consolateurs fâcheux.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 Quand finiront ces discours en l’air? Pourquoi cette irritation dans tes réponses?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Moi aussi, je pourrais parler comme vous, Si vous étiez à ma place: Je vous accablerais de paroles, Je secouerais sur vous la tête,
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 Je vous fortifierais de la bouche, Je remuerais les lèvres pour vous soulager.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 Si je parle, mes souffrances ne seront point calmées, Si je me tais, en quoi seront-elles moindres?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 Maintenant, hélas! Il m’a épuisé… Tu as ravagé toute ma maison;
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 Tu m’as saisi, pour témoigner contre moi; Ma maigreur se lève, et m’accuse en face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 Il me déchire et me poursuit dans sa fureur, Il grince des dents contre moi, Il m’attaque et me perce de son regard.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 Ils ouvrent la bouche pour me dévorer, Ils m’insultent et me frappent les joues, Ils s’acharnent tous après moi.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 Dieu me livre à la merci des impies, Il me précipite entre les mains des méchants.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 J’étais tranquille, et il m’a secoué, Il m’a saisi par la nuque et m’a brisé, Il a tiré sur moi comme à un but.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Ses traits m’environnent de toutes parts; Il me perce les reins sans pitié, Il répand ma bile sur la terre.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 Il me fait brèche sur brèche, Il fond sur moi comme un guerrier.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 J’ai cousu un sac sur ma peau; J’ai roulé ma tête dans la poussière.
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 Les pleurs ont altéré mon visage; L’ombre de la mort est sur mes paupières.
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Je n’ai pourtant commis aucune violence, Et ma prière fut toujours pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O terre, ne couvre point mon sang, Et que mes cris prennent librement leur essor!
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 Déjà maintenant, mon témoin est dans le ciel, Mon témoin est dans les lieux élevés.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Mes amis se jouent de moi; C’est Dieu que j’implore avec larmes.
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Puisse-t-il donner à l’homme raison contre Dieu, Et au fils de l’homme contre ses amis!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Car le nombre de mes années touche à son terme, Et je m’en irai par un sentier d’où je ne reviendrai pas.
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.