< Job 11 >

1 Tsophar de Naama prit la parole et dit:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Cette multitude de paroles ne trouvera-t-elle point de réponse, Et suffira-t-il d’être un discoureur pour avoir raison?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Tes vains propos feront-ils taire les gens? Te moqueras-tu, sans que personne te confonde?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 Tu dis: Ma manière de voir est juste, Et je suis pur à tes yeux.
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 Oh! Si Dieu voulait parler, S’il ouvrait les lèvres pour te répondre,
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 Et s’il te révélait les secrets de sa sagesse, De son immense sagesse, Tu verrais alors qu’il ne te traite pas selon ton iniquité.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Prétends-tu sonder les pensées de Dieu, Parvenir à la connaissance parfaite du Tout-Puissant?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
8 Elle est aussi haute que les cieux: que feras-tu? Plus profonde que le séjour des morts: que sauras-tu? (Sheol h7585)
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 La mesure en est plus longue que la terre, Elle est plus large que la mer.
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 S’il passe, s’il saisit, S’il traîne à son tribunal, qui s’y opposera?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 Car il connaît les vicieux, Il voit facilement les coupables.
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 L’homme, au contraire, a l’intelligence d’un fou, Il est né comme le petit d’un âne sauvage.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 Pour toi, dirige ton cœur vers Dieu, Étends vers lui tes mains,
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 Éloigne-toi de l’iniquité, Et ne laisse pas habiter l’injustice sous ta tente.
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 Alors tu lèveras ton front sans tache, Tu seras ferme et sans crainte;
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 Tu oublieras tes souffrances, Tu t’en souviendras comme des eaux écoulées.
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 Tes jours auront plus d’éclat que le soleil à son midi, Tes ténèbres seront comme la lumière du matin,
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 Tu seras plein de confiance, et ton attente ne sera plus vaine; Tu regarderas autour de toi, et tu reposeras en sûreté.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Tu te coucheras sans que personne ne te trouble, Et plusieurs caresseront ton visage.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 Mais les yeux des méchants seront consumés; Pour eux point de refuge; La mort, voilà leur espérance!
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

< Job 11 >