< 1 Chroniques 11 >

1 Tout Israël s’assembla auprès de David à Hébron, en disant: Voici, nous sommes tes os et ta chair.
Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød.
2 Autrefois déjà, même lorsque Saül était roi, c’était toi qui conduisais et qui ramenais Israël. L’Éternel, ton Dieu, t’a dit: Tu paîtras mon peuple d’Israël, et tu seras le chef de mon peuple d’Israël.
Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og Herren din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
3 Ainsi tous les anciens d’Israël vinrent auprès du roi à Hébron, et David fit alliance avec eux à Hébron, devant l’Éternel. Ils oignirent David pour roi sur Israël, selon la parole de l’Éternel, prononcée par Samuel.
Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.
4 David marcha avec tout Israël sur Jérusalem, qui est Jebus. Là étaient les Jébusiens, habitants du pays.
Og David og hele Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; og Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
5 Les habitants de Jebus dirent à David: Tu n’entreras point ici. Mais David s’empara de la forteresse de Sion: c’est la cité de David.
Og Indbyggerne i Jebus sagde til David: Du skal ikke komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
6 David avait dit: Quiconque battra le premier les Jébusiens sera chef et prince. Joab, fils de Tseruja, monta le premier, et il devint chef.
Og David sagde: Hvo som helst der først slaar Jebusiterne, skal være en Øverste og Høvedsmand; saa steg Joab, Zerujas Søn, først op og blev Øverste.
7 David s’établit dans la forteresse; c’est pourquoi on l’appela cité de David.
Og David boede i Befæstningen, derfor kaldte man den Davids Stad.
8 Il fit tout autour de la ville des constructions, depuis Millo et aux environs; et Joab répara le reste de la ville.
Og han byggede Staden deromkring, fra Milla og rundt omkring; og Joab udbedrede det øvrige af Byen.
9 David devenait de plus en plus grand, et l’Éternel des armées était avec lui.
Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
10 Voici les chefs des vaillants hommes qui étaient au service de David, et qui l’aidèrent avec tout Israël à assurer sa domination, afin de l’établir roi, selon la parole de l’Éternel au sujet d’Israël.
Og disse ere de Øverste iblandt de vældige, som David havde, som holdt mandeligen med ham i hans Regering tillige med hele Israel, saa at de gjorde ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
11 Voici, d’après leur nombre, les vaillants hommes qui étaient au service de David. Jaschobeam, fils de Hacmoni, l’un des principaux officiers. Il brandit sa lance sur trois cents hommes, qu’il fit périr en une seule fois.
Og dette er Tallet paa de vældige, som David havde: Jasobeam, Hakmonis Søn, en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa en Gang.
12 Après lui, Éléazar, fils de Dodo, l’Achochite, l’un des trois guerriers.
Og efter ham var Eleasar, Dodos Søn, Ahohiten, han var iblandt de tre vældige.
13 Il était avec David à Pas-Dammim, où les Philistins s’étaient rassemblés pour combattre. Il y avait là une pièce de terre remplie d’orge; et le peuple fuyait devant les Philistins.
Han var med David i Pasdammin, der Filisterne vare samlede der til Striden, og der var et Stykke Ager fuldt med Byg, og Folket flyede for Filisternes Ansigt.
14 Ils se placèrent au milieu du champ, le protégèrent, et battirent les Philistins. Et l’Éternel opéra une grande délivrance.
Og de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det og sloge Filisterne, og Herren gjorde en stor Frelse.
15 Trois des trente chefs descendirent auprès de David sur le rocher dans la caverne d’Adullam, lorsque le camp des Philistins était dressé dans la vallée des Rephaïm.
Og tre af de tredive ypperste droge ned til David ved Klippen til Hulen ved Adullam; men Filisternes Lejr havde lejret sig i Refaims Dal.
16 David était alors dans la forteresse, et il y avait un poste de Philistins à Bethléhem.
Og David var da i Befæstningen, og Filisternes Besætning var da i Bethlehem.
17 David eut un désir, et il dit: Qui me fera boire de l’eau de la citerne qui est à la porte de Bethléhem?
Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er ved Porten?
18 Alors les trois hommes passèrent au travers du camp des Philistins, et puisèrent de l’eau de la citerne qui est à la porte de Bethléhem. Ils l’apportèrent et la présentèrent à David; mais David ne voulut pas la boire, et il la répandit devant l’Éternel.
Da brøde de tre ind i Filisternes Lejr og droge Vand af den Brønd i Bethlehem, som var ved Porten, og toge det op og bragte det til David; men David vilde ikke drikke det, men udøste det for Herren.
19 Il dit: Que mon Dieu me garde de faire cela! Boirais-je le sang de ces hommes qui sont allés au péril de leur vie? Car c’est au péril de leur vie qu’ils l’ont apportée. Et il ne voulut pas la boire. Voilà ce que firent ces trois vaillants hommes.
Og han sagde: Min Gud lade det være langt fra mig at gøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, da de have sat deres Liv i Fare? thi med Livsfare have de bragt det hid; og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre vældige.
20 Abischaï, frère de Joab, était le chef des trois. Il brandit sa lance sur trois cents hommes, et les tua; et il eut du renom parmi les trois.
Og Abisaj, Joabs Broder, var den ypperste iblandt de tre, og han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt de tre.
21 Il était le plus considéré des trois de la seconde série, et il fut leur chef; mais il n’égala pas les trois premiers.
Af de tre var han herligere end de to, derfor blev han deres Høvedsmand; men han naaede ikke de første tre.
22 Benaja, fils de Jehojada, fils d’un homme de Kabtseel, rempli de valeur et célèbre par ses exploits. Il frappa les deux lions de Moab. Il descendit au milieu d’une citerne, où il frappa un lion, un jour de neige.
Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gerninger, fra Kabzeel, han slog to Løvehelte af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, da der var Sne.
23 Il frappa un Égyptien d’une stature de cinq coudées et ayant à la main une lance comme une ensouple de tisserand; il descendit contre lui avec un bâton, arracha la lance de la main de l’Égyptien, et s’en servit pour le tuer.
Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand, fem Alen høj, og Ægypteren havde et Spyd i Haanden som en Væverstang; men han gik ned imod ham med en Kæp, og han rev Spydet af Ægypterens Haand og slog ham ihjel med hans eget Spyd.
24 Voilà ce que fit Benaja, fils de Jehojada; et il eut du renom parmi les trois vaillants hommes.
Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre vældige.
25 Il était le plus considéré des trente; mais il n’égala pas les trois premiers. David l’admit dans son conseil secret.
Se, han var mere æret end de tredive, dog naaede han ikke de tre; og David satte ham i sit Raad.
26 Hommes vaillants de l’armée: Asaël, frère de Joab. Elchanan, fils de Dodo, de Bethléhem.
Men de vældige i Hærene vare: Asael, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn af Bethlehem;
27 Schammoth, d’Haror. Hélets, de Palon.
Sammoth, Haroriten; Helez, Peloniten;
28 Ira, fils d’Ikkesch, de Tekoa. Abiézer, d’Anathoth.
Ira, Ikkes Søn, Thekoiten; Abieser, Anathothiten;
29 Sibbecaï, le Huschatite. Ilaï, d’Achoach.
Sibekaj, Husathiten; Haj, Ahohiten;
30 Maharaï, de Nethopha. Héled, fils de Baana, de Nethopha.
Maharaj, Netofathiten; Heled, Baenas Søn, Netofathiten;
31 Ithaï, fils de Ribaï, de Guibea des fils de Benjamin. Benaja, de Pirathon.
Ithaj, Ribajs Søn, af Benjamins Børns Gibea; Benaja, Pireathoniten;
32 Huraï, de Nachalé-Gaasch. Abiel, d’Araba.
Huraj fra Dalene ved Gaas; Abiel, Arbathiten;
33 Azmaveth, de Bacharum. Éliachba, de Schaalbon.
Asmaveth, Baharumiten; Eljakbar, Saalboniten;
34 Bené-Haschem, de Guizon. Jonathan, fils de Schagué, d’Harar.
Hasems, Gisonitens, Børn; Jonathan, Sages Søn, Harariten;
35 Achiam, fils de Sacar, d’Harar. Éliphal, fils d’Ur.
Ahiam, Sakars Søn, Harariten; Elifal, Urs Søn;
36 Hépher, de Mekéra. Achija, de Palon.
Hefer, Makerathiten; Ahia, Peloniten;
37 Hetsro, de Carmel. Naaraï, fils d’Ezbaï.
Hezro, Karmeliten; Naeraj, Esbajs Søn;
38 Joël, frère de Nathan. Mibchar, fils d’Hagri.
Joel, Nathans Broder; Mibkar, Geris Søn;
39 Tsélek, l’Ammonite. Nachraï, de Béroth, qui portait les armes de Joab, fils de Tseruja.
Zelek, Ammoniten; Naheraj, Berothiten, Joabs, Zerujas Søns, Vaabendrager;
40 Ira, de Jéther. Gareb, de Jéther.
Ira, Jithriten; Gareb, Jithriten;
41 Urie, le Héthien. Zabad, fils d’Achlaï.
Uria, Hethiten; Sabad, Ahelajs Søn;
42 Adina, fils de Schiza, le Rubénite, chef des Rubénites, et trente avec lui.
Adina, Sisas Søn, Rubeniten, Rubeniternes Øverste, og tredive foruden ham;
43 Hanan, fils de Maaca. Josaphat, de Mithni.
Hanan, Maakas Søn, og Josafat, Mithniten;
44 Ozias, d’Aschtharoth. Schama et Jehiel, fils de Hotham, d’Aroër.
Usia, Asthratiten; Sama og Jejel, Hotams, Aroeritens, Sønner;
45 Jediaël, fils de Schimri. Jocha, son frère, le Thitsite.
Jedial, Simris Søn, og Joha, hans Broder, Thiziten;
46 Éliel, de Machavim, Jeribaï et Joschavia, fils d’Elnaam. Jithma, le Moabite.
Eliel af Maheviterne; og Jeribaj og Josavja, Elnaams Sønner; og Jitma, Moabiten;
47 Éliel, Obed et Jaasiel-Metsobaja.
Eliel og Obed og Jaesiel af Mezobaja.

< 1 Chroniques 11 >