Psaumes 89
1 Un psaume de méditation d'Étham, l'Israélite. Je chanterai éternellement tes miséricordes, ô Seigneur; de génération en génération ma bouche annoncera ta vérité.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 Car tu as dit: La miséricorde sera édifiée pour tous les siècles; ta vérité sera établie dans les cieux.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 J'ai fait alliance avec mes élus; j'ai juré à David mon serviteur:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Durant tous les siècles, j'établirai ta race, et j'édifierai ton trône pour les générations des générations.
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Les cieux témoignent de tes merveilles, Seigneur, et de ta vérité dans l'assemblée des saints.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Qui, dans les nuées, sera l'égal du Seigneur? Qui sera semblable au Seigneur parmi les fils de Dieu?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 Dieu est glorifié dans le conseil des saints; il est grand et redoutable pour tous ceux qui l'entourent.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Seigneur, Dieu des années, qui te ressemble? tu es puissant, Seigneur, et ta vérité t'entoure.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Tu domines la puissance de la mer, et tu apaises la fureur de ses flots.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Tu as humilié le superbe, comme un homme blessé, et par le bras de ta force tu as dispersé tes ennemis.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 A toi sont les cieux, à toi la terre; tu as fondé l'univers et les êtres qu'il contient.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Tu as créé l'aquilon et la mer; Hermon et Thabor, à ton nom, tressailliront d'allégresse.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Ton bras est inséparable de la puissance; que ta main s'affermisse; que ta droite soit exaltée.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 La justice et le jugement sont les bases de ton trône; la miséricorde et la vérité marcheront devant ta face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Heureux le peuple qui connaît les cris de joie; Seigneur, il cheminera en la lumière de ton visage.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 Et tout le jour il tressaillira d'allégresse à ton nom; et il sera exalté dans ta justice.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Car tu es la gloire de leur force; et, en ton bon plaisir, notre front sera exalté.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 Notre aide vient du Seigneur, du Saint d'Israël, notre Roi.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Autrefois tu as parlé à tes fils en une vision; et tu as dit: J'ai mis mon aide sur le puissant; j'ai exalté l'élu de mon peuple.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 J'ai trouvé David, mon serviteur; je l'ai oint en ma sainte miséricorde.
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 Car ma main le secourra, et mon bras le fortifiera.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 Nul ennemi ne réussira contre lui, et le fils de l'iniquité ne se présentera point pour l'affliger.
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 Et je frapperai ses ennemis devant sa face, et je mettrai en fuite ceux qui le haïssent.
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Et ma vérité et ma miséricorde sont avec lui; et en mon nom, sa puissance sera exaltée.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Et je poserai sa main gauche sur la mer, et sa droite sur les fleuves.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 Il m'invoquera, disant: tu es mon père, ô mon Dieu, et le défenseur de mon salut.
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Et moi je le tiendrai pour mon premier-né; je l'élèverai au-dessus des rois de la terre.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Dans tous les siècles, je lui garderai ma miséricorde, et mon alliance lui sera fidèle.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Et j'affermirai sa race dans les siècles des siècles, et son trône comme les jours du ciel.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Si ses fils abandonnent ma loi, s'ils ne marchent point selon mes commandements,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 S'ils profanent mes préceptes, s'ils ne gardent pas mes ordonnances,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Je visiterai leurs iniquités avec ma verge, et leurs péchés avec mon fouet.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Mais je n'éloignerai pas entièrement de lui ma miséricorde, et je ne ferai point tort à ma vérité.
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 Je ne violerai point mon alliance, et ce qui est sorti de mes lèvres, je ne le révoquerai pas.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 J'ai juré une fois par ma sainteté que je ne mentirais pas à David.
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Sa postérité durera dans tous les siècles.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 Son trône sera devant moi comme le soleil et comme la lune, et il y en a un témoin fidèle dans les cieux.
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Cependant, Seigneur, tu as repoussé et méprisé, tu as rejeté ton Christ.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Tu as aboli l'alliance faite avec ton serviteur; tu as profané sa sainteté sur la terre.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Tu en as abattu les clôtures, et de ses défenses tu as fait un épouvantail.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Tous ceux qui ont passé par le chemin l'ont pillé; il est devenu un opprobre pour ses voisins.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Tu as exalté la droite de ses ennemis; tu les as tous réjouis.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Tu as ôté la force à son glaive, et dans la guerre tu ne l'as point secouru.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Tu as terni sa pureté; tu as brisé son trône contre terre.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Tu as abrégé les jours de son règne; tu as versé sur lui la honte.
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Jusques à quand, Seigneur, te détourneras-tu pour notre perte? Jusques à quand ta colère brûlera-t-elle comme un feu?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Souviens-toi de ma substance; est-ce donc en vain que tu as créé tous les enfants des hommes?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Quel est l'homme qui vivra et ne verra point la mort, qui retirera son âme de la main de l'enfer? (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Où sont, Seigneur, tes antiques miséricordes que tu avais promises à David, en ta vérité?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Souviens-toi, Seigneur, de l'opprobre que j'ai renfermé en mon sein, et que tes serviteurs ont souffert de la part de maintes nations.
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Cet opprobre, ô Seigneur, est venu de tes ennemis; ils nous imputent à opprobre la récompense de ton Christ.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Béni soit le Seigneur dans l'éternité. Ainsi soit-il! Ainsi soit-il!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
