< Psaumes 6 >
1 Jusqu'à la Fin, un psaume de David, pris des hymnes en octave. Seigneur, ne me reprends pas en ta fureur, ne me châtie pas en ta colère.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David. HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
2 Aie pitié de moi, Seigneur, car je suis infirme; guéris-moi, Seigneur, car mes os sont bouleversés.
vær mig naadig, HERRE, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, HERRE!
3 Et mon âme a été grandement troublée, et toi, jusques à quand, Seigneur?
Saare skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
4 Reviens, Seigneur, délivre mon âme; sauve-moi par ta miséricorde.
Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
5 Car il n'est personne en la mort qui se souvienne de toi; et aux enfers, qui te rendra gloire? (Sheol )
Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol )
6 Je me suis fatigué à gémir; je laverai chaque nuit ma couche; j'arroserai mon lit de mes larmes.
Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng;
7 Mon œil a été troublé par la fureur; je suis devenu vieux au milieu de tous mes ennemis.
mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
8 Éloignez-vous de moi, vous tous ouvriers d'iniquité; car le Seigneur a entendu la voix de mes larmes.
Vig fra mig, alle I Udaadsmænd, thi HERREN har hørt min Graad,
9 Le Seigneur a écouté mon oraison; le Seigneur a exaucé ma prière.
HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
10 Que tous mes ennemis rougissent de honte et soient troublés au fond de l'âme; qu'ils fuient soudain et soient grandement humiliés.
Beskæmmes skal alle mine Fjender og saare forfærdes, brat skal de vige med Skam.