Psaumes 55

1 Jusqu'à la Fin, parmi les hymnes, instruction de David. Dieu, écoute ma prière, et ne méprise pas ma supplication.

Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

2 Sois attentif, et exauce moi; j'ai été contristé dans ma méditation, et j'ai été troublé

Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

3 Par la voix de l'ennemi et la persécution du pécheur; car ils avaient tourné contre moi leur iniquité, et ils étaient pleins de colère contre moi.

over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

4 Mon cœur en moi a été troublé, et la terreur de la mort est tombée sur moi.

Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

5 La crainte et le tremblement m'ont saisi, et les ténèbres m'ont enveloppé,

Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

6 Et j'ai dit: Qui me donnera des ailes, comme à la colombe? Je m'envolerai et je me reposerai.

Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

7 Voilà que j'ai fui au loin, et j'ai demeuré dans la solitude.

Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

8 J'attendais Celui qui pouvait me sauver des défaillances de mon âme et de la tempête.

Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

9 Submerge-les, Seigneur, et divise leurs langues; car j'ai vu l'iniquité et la contradiction dans la cité.

Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

10 Jour et nuit l'iniquité assiégera ses remparts; il y aura l'iniquité, la douleur et l'injustice au milieu d'elles.

Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

11 L'usure et la fraude ne quittent pas ses places publiques.

Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

12 Si un ennemi m'avait outragé, je l'aurais souffert; et si celui qui me hait avait parlé contre moi avec jactance, je me serais caché de lui.

Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

13 Mais toi, homme de mon cœur, mon guide, mon familier, toi qui goûtais avec moi des plus doux mets,

men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

14 Avec qui j'étais de même cœur dans le temple du Seigneur!…

vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

15 Que la mort vienne sur eux, qu'ils descendent vivants en enfer; car la méchanceté est dans leurs demeures, au milieu d'eux. (Sheol h7585)

Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

16 Pour moi, j'ai crié vers Dieu, et le Seigneur m'a exaucé.

Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

17 Le matin, à midi, le soir, je lui raconterai mes peines; je les lui ferai connaître, et il entendra ma voix.

Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

18 Il rachètera en paix mon âme de ceux qui m'ont approché; car ils étaient en grand nombre contre moi.

Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

19 Dieu m'exaucera, et il les humiliera, lui qui est avant tous les siècles; car il n'y a point en eux de changement, et ils n'ont jamais eu la crainte de Dieu.

Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

20 Il a étendu la main pour les rétribuer; ils avaient souillé son alliance.

Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

21 Ils ont été dispersés par la colère de sa face; puis son cœur s'est rapproché: leurs paroles avaient été plus douces que l'huile, et elles sont des dards.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

22 Confie au Seigneur toutes tes inquiétudes, et lui-même te nourrira; il ne laissera pas le juste en une perpétuelle fluctuation.

Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

23 Et toi, mon Dieu, tu les feras tomber dans le puits de perdition; les hommes de sang et de fraude n'arriveront pas à la moitié de leurs jours; pour moi, je mettrai mon espérance en toi. Seigneur.

Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.