Psaumes 50

1 Psaume d'Asaph. Le Dieu des dieux, le Seigneur a parlé, et il a appelé la terre depuis l'Orient jusqu'à l'Occident

En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.

2 De Sion vient la splendeur de sa beauté.

Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.

3 Dieu, notre Dieu viendra manifestement, et ne gardera pas le silence; un feu sera allume en sa présence, et tout alentour un vent impétueux soufflera.

Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.

4 Il convoquera le ciel et la terre, pour juger son peuple.

Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.

5 Amenez-lui ses saints, ceux qui ont fait alliance avec lui, pour les sacrifices.

„Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.

6 Et les cieux annonceront sa justice; car Dieu est le juge.

Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)

7 Écoute, mon peuple, et je parlerai; Israël, je te l'atteste: je suis Dieu, je suis ton Dieu.

Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.

8 Je ne te réprimanderai point sur tes sacrifices; car tes holocaustes sont toujours devant mes yeux.

Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.

9 Je ne prendrai pas de bœufs de ta maison, ni de boucs de tes menus troupeaux.

Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

10 Car toutes les bêtes de la forêt m'appartiennent, et le bétail des montagnes et les taureaux.

Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

11 Je connais tous les oiseaux du ciel, et la beauté des champs est à moi.

Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

12 Si j'ai faim, je ne te le dis pas; car toute la terre habitée m'appartient et sa plénitude.

Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

13 Est-ce que je mange la chair des taureaux? est-ce que je bois le sang des boucs?

Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

14 Immole à Dieu une victime de louanges; rends au Tout-Puissant tes vœux.

Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

15 Invoque-moi au jour de l'affliction, et je te sauverai, et tu me rendras grâces.

Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

16 Mais Dieu a dit au pécheur: Pourquoi publies-tu mes justices et as-tu mon alliance à la bouche,

Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

17 Quand tu n'aimes point ma discipline, et que tu as rejeté loin de toi ma parole?

da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

18 Si tu voyais un larron, tu courais avec lui; tu avais ta part avec les adultères;

Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

19 Ta bouche abondait en méchanceté, et ta langue tramait la fraude.

Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

20 Assis, tu médisais de ton frère; tu scandalisais le fils de ta mère.

Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

21 Voilà ce que tu faisais, et j'ai gardé le silence; mais tu t'imaginais faussement que je serais semblable à toi. Je te convaincrai, et je mettrai tes offenses devant ta face.

Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.

22 Comprenez donc ces choses, vous qui oubliez Dieu; de peur qu'un jour il ne vous ravisse, et que nul ne vous délivre.

Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.

23 C'est un sacrifice de louange qui m'honore, et la voie où je montrerai le salut de Dieu.

Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.